Engang var rethvalerne (Grønlandshval, Nordkaperen og Sydlig rethval) nogle af de mest udbredte hvaler i verden. Men de har en række ting imod sig. Rethvalerne er langsomme, de har noget rigtig godt spæk, og så synker de ikke, når de bliver skudt.
Derfor blev især Nordkaperen dræbt af hvalfangere i bunkevis, og idag er bestanden nede på sølle 400 eksemplarer. De fleste af de resterende Nordkapere elsker at hænge ud et bestemt sted, nemlig i Massachusetts Bugten ud for Boston i USA, hvor de mødes hvert år ved vintertid for at parre sig og føde deres kalve.
Sejles ned
Men netop området ud for Boston er et rigtig dårligt sted at være hval. Bostons havn er en af verdens mest trafikkerede, og hvert år bliver masser af hvaler sejlet ned.
»Det sker faktisk rigtig tit, at hvaler bliver sejlet ned af skibe. Hvis det er et mindre skib, kan man sagtens mærke man er sejlet ind i en hval, men store tankskibe og containerskibe sejler tit hvaler ned uden overhovedet at lægge mærke til det. Vi har hørt om store skibe, der har sejlet rundt med en hval på stævnen i ugevis og som først lagde mærke til det fordi de brugte mere brændstof end de plejede,« fortæller seniorforsker, biolog og bioakustiker Jakob Tougaard fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet.
Men nu får Nordkaperen, der kan blive 18 meter lang og veje op til 80 ton, hjælp fra landjorden.
Aflytter hvaler
13 bøjer i bugten optager lyd under vandet, og analyserer den for hval-lyde. Når en bøje finder en hval, ringer den op via mobil- eller satellit-telefon, sender lyden afsted og får fat i en analytiker ved 'Cornell Lab of Ornithology', et institut, der som navnet antyder, også beskæftiger sig med fugle. Analytikeren sikrer sig, at det er en rethval, og sender så advarsler ud til de skibe, der befinder sig i området, via blandt andet 'Northeast U.S. Right Whale Sighting Advisory System'. Advarslen får så skibene i området til at sætte hastigheden ned til maksimalt ti knob.
Bøjerne aflytter hver især et område med en radius på ti kilometer og samtlige bøjer dækker et område på godt 100 kvadratkilometer, der hvor skibstrafikken er mest intens. Samtidig opdateres et lille internet-kort hele tiden, og mens dette skrives er der faktisk 48 hvaler, der ligger og gufler plankton i bugten.
Det dynamiske kort fra Right Whale Listening Network viser, hvor hvalerne befinder sig lige nu.
Lydforurening
Rethvalernes sang er deres måde at kommunikerer på, og lyden kan nemt opfanges af en hydrofon.
»Vi har jo et romantisk forhold til hvaler. Men de taler altså ikke med hinanden som sådan, så vidt vi ved. Men de kan fortælle simple ting som: 'Her er der mad' og 'kom her hen og lad os parre os'. Deres lyde kan spredes over meget lange afstande. Under perfekte forhold kan de høre hinanden flere hundrede kilometer væk, og det er jo praktisk, når man ikke er så mange«, siger Jakob Tougaard.
Men hvalernes perfekte lytteforhold er under angreb, både fra den skibstrafik, der også truer med at sejle dem ned, men også fra et stigende antal byggeprojekter på havet, så som vindmølleparker og off-shore-olie-anlæg.
»I USA er lydnivauet under vandet steget kraftigt de seneste år. Man ved ikke så meget om hvad det gør ved dyrene, men den afstand de kan høre hinanden på falder drastisk og det kan sagtens få betydning, blandt andet når de skal finde mager,« siger Jakob Tougaard.
Uddøde arter
Men hvis der kun er sølle 400 Nordkapere tilbage, hvorfor så egentlig bruge al den energi og alle de penge på at sikre deres overlevelse?
»For en biolog er det altid vigtigt at forhindre en art i at blive udryddet. Heldigvis er det ikke lykkedes mennesket at udrydde ret mange havpattedyr endnu. Men sidste år blev den kinesisk floddelfin erklæret uddød, og det gik faktisk meget hurtigt fra den var truet, til den simpelthen forsvandt. Og så er der noget med mennesker og hvaler: De har altid optrådt i myter og historier, helt tilbage i tiden,« siger Jakob Tougaard.
Her i Danmark har vi ret få hvalarter, i vores nære farvande er det mest det lille marsvin, man kan være heldig at se. Den art har det glimrende og er ikke truet. Marsvinene i Danmark har forøvrigt også været overvågede af lydbøjer gennem en længere periode. »Vi har studeret hvorvidt netop larmen fra byggeri af havvindmølleparker generer dem. Og det gør det faktisk. De flytter ud af området og det kan tage flere år før de vender tilbage igen«, siger Jakob Tougaard.
