Ny robot skal forvandle tis til el
Danske forskere har ombygget en 3D-printer til en robot, som i første omgang skal hjælpe dem med at forvandle tis til elektricitet. Derefter kan den overtage en stor del af laboranternes rutine-arbejde.

Ville det ikke være fedt, hvis du kunne udnytte din tis til at oplade mobilen? Det synes i hvert fald et internationalt forskerhold. Holdet har sat sig for at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre, ved hjælp af mikrobiologiske brændselsceller. Det beskidte forskningsarbejde skal udføres af den nye laboratorierobot EVOBOT. (Foto: Colourbox)

En simpel robot, lavet af en ombygget 3D-printer, kan i fremtiden klare en stor del af det laboratoriearbejde, som i dag kræver menneskelige forskere og laboranter.

Robotten kan overvåge udviklingen i petriskåle ved hjælp af et kamera og selv tilsætte forskellige stoffer for at se, hvordan det påvirker processerne i skålene.

EVOBOT er navnet på maskinen, og når den er helt færdigudviklet, vil den være så billig, at også mindre virksomheder har råd til at anskaffe den. Det fortæller en af forskerne bag robotten, Kasper Støy, som er lektor ved IT Universitetet.

»EVOBOT er en medicin, kemi- og mikrobiologisk robot. Vi forventer, at den kan hjælpe forskere til hurtigere at nå nye resultater. Når man i dag gør en opdagelse i en petriskål, skal processen gentages mange gange for at underbygge resultatet videnskabeligt. Det skal gøres af laboranter, og det tager lang tid. Men det arbejde vil robotten kunne udføre,« siger Kasper Støy.

Skal finde en måde at oplade mobilen med tis

Robotten bliver udviklet til et helt særligt forskningsprojekt: Den skal finde en blanding af bakterier og kemikaler, der kan omdanne organisk materiale til elektricitet ved at indgå i såkaldte mikrobiologiske brændselsceller.

»Den del af forskningen foregår hos vores kollegaer i England. De har allerede vist, at man kan oplade en mobiltelefon med urin, men der er kun energi nok til en meget kort samtale.«

»Det resultat skal vi bygge videre på for at gøre mikrobiologiske brændselsceller gode nok til at kunne generere strøm og samtidig rense spildevand,« fortæller Kasper Støy.

Robotten er lavet af en 3D-printer

Printerhovedet fra en 3D-printer er en af de vigtigste dele på robotten. Hovedet kan bevæge sig i alle retninger. Så da forskerne satte en kanyle i det, fik de en maskine, der kunne bevæge sig hen til et givent sted i en petriskål og placere en særlig mængde af en bestemt væske. På den måde kan maskinen fodre bakterier med næring.

»Man kan lade robotten variere et forsøg. Den kan tage mere eller mindre af en væske og på den måde forsøge at forbedre blandingen af de ting, der er i petriskålen,« siger Kasper Støy.

Ved hjælp af et kamera og andre sensorer holder robotten øje med, hvad der sker i petriskålen – og forholder sig til udviklingen, når den varierer forsøget næste gang.

»Det eneste, det kræver, er en relativt enkel, kunstig intelligens. Den kan både bruges til at automatisere forsøgene – så de bliver gentaget mange gange – og til at optimere forsøget, ved at afprøve forskellige alternative blandinger. Det er normalt en langsommelig og dyr proces, når man forsker i mikrobiologi, medicin og kemi,« fortæller Kasper Støy.

Står i gæld til open source-miljøet

EVOBOT er stadig under udvikling. Men her er et billede af en tidlig version af robotten, der kan udføre laboratorieopgaver. (Foto: Westersø)

Kasper Støy og hans kollegaer har bygget deres opfindelse på idéer, som oprindeligt kommer fra open source-miljøet. I open-source miljøerne kommer viden fra private opfindere såvel som professionelle forskere fra hele verden, der deler deres opdagelser med hinanden på nettet.

»Langt hen ad vejen har vi taget de ting, vi ved virker, fra 3D-printer-open source-miljøerne. Vi har så forbedret dem og udvidet systemet med et kamera og erstattet printerhovedet med kanyler,« siger Kasper Støy.

Den 'hacker-mentalitet', der er i open-source miljøerne, hvor man ombygger maskiner til at kunne noget nyt, går også igen i projektet.

»Det er en del af konceptet, at man kan sætte forskellige værktøjer på hovedet. Man kan for eksempel sætte et kamera på, der kan scanne overfladen af en petriskål og dokumentere processen,« siger Kasper Støy.

Laborant-formand: EVOBOT er helt fin

Man skulle tro, at alverdens laboranter rystede i bukserne af frygt for arbejdsløshed, når en robot som EVOBOT bliver opfundet. Den er relativt billig og enkel at fremstille – og den kan klare en del af laboranternes traditionelle arbejdsopgaver. Men Susanne Bahne Hansen, der er formand for Dansk Laborant-Forening, er i første omgang ikke bange for fremtiden.

Foreningen holdt sidste år en konference om, hvordan laboranterne skal forholde sig til ny teknologi. Allerede nu er robotter a la EVOBOT nemlig begyndt at indfinde sig i laboratorierne.

»Indtil videre har Dansk Laborant-Forening ikke oplevet, at robotter og automatiseringer i laboratoriet har ændret på antallet af laborantstillingerne – nærmere tværtimod.«

»Sagen er den, at laboranternes arbejdsopgaver vil ændres, når de mange robotter og automatiseringer skal implementeres, valideres og vedligeholdes. Disse typer af arbejdsopgaver er ideelle at sætte laboranter til,« siger Susanne Bahne Hansen.

Formanden forventer faktisk, at robotter som EVOBOT ligefrem vil være en fordel for laboranterne.

»Robotter i laboratoriet betragter jeg først og fremmest som en stor hjælp til laboranterne. De kan være med til at fjerne nogle af de ensidigt belastende arbejdsfunktioner, der giver arbejdsskader,« siger Susanne Bahne Hansen.

Projektet EVOBLISS er støttet af EU, og Kasper Støy forventer, at robotten står færdig til november. For da skal den sendes til kollegaerne i England, der skal bruge den i forskningen, som skal forvandle urin til elektricitet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.