I maj måned skete der noget mystisk.
Rusland opsendte satellitten 2014-28E uden at give besked om det. Siden har satellitten foretaget nogle usædvanlige manøvrer, og amerikanerne er bekymrede for, at russerne et ved at udvikle et nyt våben.
»Hvad end det er, så ser det eksperimentelt ud. Satellitten kan have et væld af funktioner, som både kan være civile og militære. En funktion kan være en almindelig form for gribetang, men måske kan den udføre satellit til satellit-cyberangreb eller forstyrrelser,« siger Patricia Lewis, der er direktør i tænketanken Chatham House og er ekspert i rumsikkerhed, til Financial Times.
Den mystiske, russiske satellit 2014-28E har vist sig at være i stand til at ændre sin bane og svæve hen mod andre satellitter. Men det er der nu ikke noget nyt, fortæller en dansk forsker.
»Man har brugt denne teknologi i stor stil. Amerikanerne sender for eksempel forsyninger til deres rumstationer, og det bruger de satellitter til, hvor man ændrer i deres bane. Teknologien er altså ikke ny, og der er i dette tilfælde ingen grund til at tro, at satellitten har militære formål. Det kan også være, den bliver brugt til udviklingen af civile teknologier, som vi bruger hver dag,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, der er professor i fysik og astronomi på Aarhus Universitet.
Satellitter er uundværlige
Men amerikanernes bekymring over Ruslands mystiske satellit er måske ikke helt uberettiget, forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.
»Man kan sagtens være bekymret for, at nogle satellitter sættes op for at ødelægge andre. Vi er dybt afhængige af satellitter i nærmest alt, hvad vi laver, og det glemmer vi lidt. Vi bruger satellitter til kommunikation, navigation og vejrforudsigelser. Derfor kan det have stor betydning for eksempelvis soldater i felten, hvis de mister evnen til at kommunikere,« siger han.
Ifølge Jørgen Christensen-Dalsgaard har vi i dag internationale aftaler, der sørger for, at det ikke umiddelbart kan ske, selvom situationen kan være en anden under krig.
Spredning af rumskrot ødelægger satellitter
Den første satellit, Sputnik 1, blev opsendt af russerne i 1957.
Satellitten var kuglerund og havde en diameter på 56 centimeter og en vægt på 84 kilo.
Den sendte radiosignaler til Jorden i 21 dage, og efter tre måneder faldt den ned i atmosfæren og brændte op.
Kilde: Den Store Danske
Amerikanerne behøver altså ikke umiddelbart være bange for, at den russiske satellit 2014-28E lige pludselig skyder andre satellitter ned.
Der er til gængæld set eksempler på, at nationer har sprængt deres egne satellitter i luften og på den måde udløser små katastrofer i rummet.
Kina sprængte en vejrsatellit i stykker i 2007, og det skabte en masse ballade, fordi vragdelene kolliderede med andre landes satellitter, som blev beskadiget.
Og det er et stort problem, fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.
»Man holder meget øje med 'trafikuheld' i rummet. For når to satellitter støder inde i hinanden giver det en spredning af rumskrot, som kan ødelægge andre satellitter. Det kan dog forhindres, hvis satellitterne holder en nogenlunde ens bane,« siger han.
Prøver Rusland bevidst at provokere USA?
Når Ruslands satellit skifter bane, er der altså en risiko for, at den kan kollidere med andre satellitter.
En amerikansk professor mener da også, at satellittens underlige adfærd bevidst skal provokere USA.
»Jeg tænker, at alt russerne kan gøre for at provokere USA lige nu, det støtter deres regering. Så hvis det her kan skabe nogen form for bekymring i USA, så gør de, hvad de de kan,« siger Joan Johnson-Freese, der er professor i national sikkerhed på U.S. Naval War College i Newport, Rhode Island.