Mystisk russisk satellit vækker bekymring hos amerikanerne
En russisk satellit opfører sig yderst mærkværdigt. Det har fået amerikanerne til at frygte, at Rusland har sendt et nyt våben ud i rummet. Dansk forsker vurderer, at der ikke er fare på færde.

En mystisk russisk satellit er lige nu i kredsløb om Jorden. Men den opfører sig underligt, og amerikanerne ved ikke helt, hvilket formål den har. Dette billede forestiller dog ikke satellitten, men i stedet en type af de russiske Soyuz-rumskibe. (Illustration: Shutterstock)

En mystisk russisk satellit er lige nu i kredsløb om Jorden. Men den opfører sig underligt, og amerikanerne ved ikke helt, hvilket formål den har. Dette billede forestiller dog ikke satellitten, men i stedet en type af de russiske Soyuz-rumskibe. (Illustration: Shutterstock)

I maj måned skete der noget mystisk.

Rusland opsendte satellitten 2014-28E uden at give besked om det. Siden har satellitten foretaget nogle usædvanlige manøvrer, og amerikanerne er bekymrede for, at russerne et ved at udvikle et nyt våben.

»Hvad end det er, så ser det eksperimentelt ud. Satellitten kan have et væld af funktioner, som både kan være civile og militære. En funktion kan være en almindelig form for gribetang, men måske kan den udføre satellit til satellit-cyberangreb eller forstyrrelser,« siger Patricia Lewis, der er direktør i tænketanken Chatham House og er ekspert i rumsikkerhed, til Financial Times.

Den mystiske, russiske satellit 2014-28E har vist sig at være i stand til at ændre sin bane og svæve hen mod andre satellitter. Men det er der nu ikke noget nyt, fortæller en dansk forsker.

»Man har brugt denne teknologi i stor stil. Amerikanerne sender for eksempel forsyninger til deres rumstationer, og det bruger de satellitter til, hvor man ændrer i deres bane. Teknologien er altså ikke ny, og der er i dette tilfælde ingen grund til at tro, at satellitten har militære formål. Det kan også være, den bliver brugt til udviklingen af civile teknologier, som vi bruger hver dag,« siger Jørgen Christensen-Dalsgaard, der er professor i fysik og astronomi på Aarhus Universitet.

Satellitter er uundværlige

Men amerikanernes bekymring over Ruslands mystiske satellit er måske ikke helt uberettiget, forklarer Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Man kan sagtens være bekymret for, at nogle satellitter sættes op for at ødelægge andre. Vi er dybt afhængige af satellitter i nærmest alt, hvad vi laver, og det glemmer vi lidt. Vi bruger satellitter til kommunikation, navigation og vejrforudsigelser. Derfor kan det have stor betydning for eksempelvis soldater i felten, hvis de mister evnen til at kommunikere,« siger han.

Ifølge Jørgen Christensen-Dalsgaard har vi i dag internationale aftaler, der sørger for, at det ikke umiddelbart kan ske, selvom situationen kan være en anden under krig.

Spredning af rumskrot ødelægger satellitter

Fakta

Den første satellit, Sputnik 1, blev opsendt af russerne i 1957.

Satellitten var kuglerund og havde en diameter på 56 centimeter og en vægt på 84 kilo.

Den sendte radiosignaler til Jorden i 21 dage, og efter tre måneder faldt den ned i atmosfæren og brændte op.

Kilde: Den Store Danske

Amerikanerne behøver altså ikke umiddelbart være bange for, at den russiske satellit 2014-28E lige pludselig skyder andre satellitter ned.

Der er til gængæld set eksempler på, at nationer har sprængt deres egne satellitter i luften og på den måde udløser små katastrofer i rummet.

Kina sprængte en vejrsatellit i stykker i 2007, og det skabte en masse ballade, fordi vragdelene kolliderede med andre landes satellitter, som blev beskadiget.

Og det er et stort problem, fortæller Jørgen Christensen-Dalsgaard.

»Man holder meget øje med 'trafikuheld' i rummet. For når to satellitter støder inde i hinanden giver det en spredning af rumskrot, som kan ødelægge andre satellitter. Det kan dog forhindres, hvis satellitterne holder en nogenlunde ens bane,« siger han.

Prøver Rusland bevidst at provokere USA?

Når Ruslands satellit skifter bane, er der altså en risiko for, at den kan kollidere med andre satellitter.

En amerikansk professor mener da også, at satellittens underlige adfærd bevidst skal provokere USA.  

»Jeg tænker, at alt russerne kan gøre for at provokere USA lige nu, det støtter deres regering. Så hvis det her kan skabe nogen form for bekymring i USA, så gør de, hvad de de kan,« siger Joan Johnson-Freese, der er professor i national sikkerhed på U.S. Naval War College i Newport, Rhode Island. 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk