Kunstig hud skal gøre robotter i stand til at føle
Forskere har nu udviklet en hudlignende sensor, der er mere følsom end huden på dine fingerspidser. I fremtiden håber man at kunne opfylde en science fiction-lignende forestilling om robotter, der kan føle.

Efter flere års studier og arbejde er en forskergruppe, anført af Zhenan Bao fra Stanford University, kommet nærmere deres mål; at udvikle kunstig hud, der kan opfange berøringer.

Deres seneste studie er publiceret i tidsskriftet Nature Communications, og det dokumenterer deres arbejde med at skabe en hudlignende sensor. Ifølge studiet skulle sensoren være mere følsom end menneskers hud.

Sensoren er ekstremt følsom

Følsomheden i den nye sensor skulle efter sigende være så fin, at den adskiller sig markant fra menneskefingres følsomhed. Huden i fingerspidserne kan for eksempel kun opfange den kraftigste blodgennemstrømning i pulsårerne, når blodet bliver presset igennem.

Sensoren kan både mærke det pres og når blodet strømmer tilbage igen. Den kan sågar opfange, hvor stærk den enkelte arterie er.

Mangler stadig meget arbejde

I første omgang skal den kunstige hud være trådløs. Senere skal den kunne sende signaler til et nervesystem. (Foto: Stanford University)

Menneskehud har dog stadig en række egenskaber, som den nye sensor ikke lever op til endnu. Huden sender for eksempel signaler videre til nervesystemet, og det kan den kunstige hud endnu ikke.

Og dét i sig selv udgør ifølge Zhenan Bao en del af det videre arbejde med huden, fortæller han til LiveScience

»For faktisk at lave kunstig hud, mangler vi stadig at kunne forbinde sensorerne med nervesystemet, så sensorsignalet kan blive overført til den menneskelige hjerne. Det vil blive en stor udfordring.«

Før forskerne kan gøre sig forhåbninger om en kunstig hud, der kan bruges til robotter, der kan mærke og føle, må de i første omgang koncentrere sig om at gøre sensoren trådløs.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.