Kaotisk dansk start på øko-ræs

Trods aerodynamisk design, speciallavede Michelin-dæk og super lette materialer kommer en bil ikke langt uden en motor.

Det måtte et hold studerende fra Aalborg Universitet i går sande, da Shell Eco-marathon Europe 2010 blev skudt i gang på EuroSpeedway-banen i tyske Lausitz.

For under en test før det traditionsrige racerløb, hvor det ikke handler om at køre hurtigst, men om at køre længst på literen, brændte motoren sammen i den aalborgensiske bil.

Den særlige permanent synkron-magnet motor blev fluks sendt hjem til reparation på universitetet i Aalborg. Men da en våd vejrudsigt samtidig tvang arrangørerne til at sætte løbet i gang en dag før tid, kunne de motorløse nordjyder blot stå og kukkelure, mens 212 andre hold studerende fra 22 europæiske lande gjorde klar til start med hver deres øko-racer.

Panik i pitten

Heriblandt kollegaerne fra Danmarks Tekniske Universitet, som havde værksted i samme hvide telt som aalborgenserne, og som sidste år vandt verdensmesterskabet i kategorien for brintdrevne prototyper. Dengang fik de deres raketformede bil kaldet Innovator til at køre, hvad der svarer til 3.549 km på en liter blyfri 95 benzin.

Men i pitten var det snarere panik end rutine, der lod til at præge holdet fra DTU. Kort før start havde syv-otte unge ingeniør-spirer deres hektisk arbejdende fingre nede i det åbne karosseri for at lappe huller og justere holdets unikke kompressor, der har til opgave at holde brændselscellen tilpas fugtig under løbet.

Midt i virvaret stod forskningsassistent og projektets erfarne vejleder Claus Suldrup og forsøgte at holde styr på den ivrige flok.

»Lige nu handler det ikke om at optimere. Nu handler det bare om at få hjulene til at dreje rundt,« udbrød han.

Dårlig forberedelse

Langt om længe lykkedes det dog at få samlet delene og få trillet den miljørigtige, trehjulede brintbil over til testområdet, hvor der lød jubelbrøl fra de studerende, da det lykkedes at holde bilen kørende i 20 minutters tid.

Derefter hastede holdet forbi lange rækker af telte og de mere end 2500 deltagere i pit-området, som Claus Suldrup meget rammende beskrev som en blanding af Formel 1 og Roskilde Festival, for at stille sig bag den lange kø, der gav adgang til selve racerbanen.

Holdet var opsat på at gøre det endnu bedre end året før, men Claus Suldrup røbede i køen, at det var usikkert, fordi Innovator var blevet færdigbygget meget sent og derfor ikke var gennemtestet.

»Der mangler lige en uge, men man har jo også kun haft et år til at forberede sig,« sagde Claus Suldrup med et smil og forklarede, at grunden skulle findes i et gammel citat fra en underviser:

»Studerende arbejder ikke bedst under pres. De arbejder kun under pres.«

Skrap kontrol

Foran Claus Suldrup og hans hold ventede den ene mere farverige øko-racer efter den anden, der utålmodigt brummede med motoren og håbede på at blive sluppet ind på banen, inden dagen var omme.

Allerforrest i køen var den tredje danske bil ved navn Dynamo nu blevet klar til dagens første danske gennemkørsel. Den var også bygget af studerende fra DTU, og den havde også et verdensmesterskab fra år 2009 at forsvare. Men den lignede ikke de to andre danske biler.

Den tilhørte nemlig kategorien UrbanConcept, hvorfor den var designet som en lille, grøn bybil, som med få modifikationer kunne blive godkendt til færdsel på vejene.

Før den blev sluppet ind på banen, blev den grundigt undersøgt af teknikere for at sikre, at den levede op til konkurrencens meget strenge tekniske og sikkerhedsmæssige adgangskrav.

Bilen blev godkendt, og en nøje afmålt mængde brændstof af typen 'Gas-to-Liquid' blev hældt på tanken, inden den lille bil fik lov at køre over startstregen foran en kæmpemæssig tribune, der denne dag var indtaget af ganske få, men til gengæld meget højtråbende tilskuere.

Innovator ventede forgæves i køen

Tilbage i køen var Innovator-holdet nu nået helt frem og var det næste hold, der skulle igennem den tekniske kontrol og ud på banen.

Bilens vævre kører, Bettina Kingo, iklædte sig kørerhandsker og spændte racerhjelmen. Hun var opsat på endelig at komme ud at køre, efter hun havde været nødt til at drikke store mængder væske ved indvejningen dagen før for lige akkurat at komme til at veje mere end minimumskravet på 50 kg inklusiv udstyr.

Men pludselig troppede et par officials op foran den danske delegation. De meddelte, at de ikke ville lukke flere brintdrevne biler i kategorien for prototyper ud på banen denne dag til stor ærgrelse for holdet og Bettina Kingo, der straks lagde hjelm og handsker fra sig. Dem fik hun ikke brug for i dag.

Og for at gnide salt i såret slog Innovators værste rivaler, franske Polyjoule, verdensrekorden for brintdrevne prototyper ved at køre, hvad der svarer til 4.414 km på en liter benzin.

DTU-bil kørte for langt

De danske øjne var derefter rettet mod Bettinas medstuderende Anne Mette Vraa i bybilen Dynamo, der var godt i gang med at gennemføre de syv omgange á 3,2 km, som alle UrbanConcept-bilerne skulle gennemføre på maksimum 53 minutter.

Hun tøffede af sted i den lille bil, der brummede som en svag græsslåmaskine, med en gennemsnitshastighed på 25 km/t inklusiv et stop på hver omgang, der var påkrævet for at simulere bykørsel.

For at spare på brændstoffet benyttede Anne Mette Vraa sig af en særlig kørestil, hvor hun gav fuld gas i nogle sekunder for derefter at lade bilen trille videre af sig selv. Det gik rigtig godt, og trods problemer med radiokommunikationen holdt hun de optimale omgangstider hele vejen igennem. Det lignede en fin gennemkørsel og en sikker førsteplads til det danske hold, da den lille, grønne racer for sidste gang drejede op gennem opløbssvinget. Men så skete det utænkelige - det, der bare ikke må ske.

I stedet for at dreje af og køre ind over målstregen til pit-området fortsatte Anne Mette Vraa videre ud på endnu en omgang. Hendes medstuderende tog sig straks til hovedet, og da hun så fagterne indså hun, at hun var kørt for langt og råbte »hvor er flaget, hvor er flaget?«

»Jeg tænkte, at det var løgn,« lød det kort efter fra DTU-studerende Søren Enemark, der havde stået for tidtagningen og kommunikationen med holdets chauffør.

»Det var ærgerligt, for alt var gået, som det skulle, og Anne Mette kørte nogle rigtig gode tider. Det eneste, vi kan give skylden, er vores kære Walkie Talkies, der ikke virker,« sagde han.

Efter at have kørt den ekstra omgang nåede en tydeligt skuffet Anne Mette Vraa i mål.

»Jeg kunne ikke høre noget i radioen. Der var ikke noget flag, og jeg kan simpelthen ikke tælle runderne selv,« forklarede hun, inden hun blev overvældet af et trøstende gruppekram.

DTU'ere lugter guld

Og senere på aftenen var der mere trøst at hente for holdet. Efter løbet målte teknikerne brændstofforbruget, og på trods af at Dynamo havde kørt over tre kilometer længere end konkurrenterne, rakte indsatsen til en andenplads med 247 km/l - kun 22 km/l benzin efter den daværende førsteplads. Det danske hold havde været etter, hvis det ikke havde været for den ekstra omgang.

Ved et almindeligt racerløb plejer det at være dunsten af benzindampe og brændt gummi, der trænger op i næseborene, men ved Shell Eco-marathon lugter Dynamo-holdet nu kun guld.

»Vi forventer at forbedre resultatet til 330 km per liter benzin, da der er god tid til forberedelse. Det kan godt være nok til en førsteplads i UrbanConcept-klassen,« sagde team manager og elektronikstuderende Mathias Madsen.

Hvert hold har fire forsøg at gøre godt med, så både aalborgenserne og de to DTU-hold kan tage revanche torsdag og fredag - hvis vejret altså tillader det. Lige nu regner det så meget på racerbanen syd for Berlin, at fortsat kørsel er udsat på ubestemt tid.

Videnskab.dk er inviteret til Shell Eco-marathon af Shell - vi følger de danske deltagere til løbet slutter fredag den 7. maj.