Den vulkanske askesky, der spredte sig ud over Europa i april, var elektrisk ladet.
Det viser et nyt studium, som er lavet af meteorolog Giles Harrison fra det meteorologiske institut ved Reading Universitet i Storbritanien.
Opdagelsen kan efter hans vurdering føre til udviklingen af nye detektorer, der kan advare piloter om, at der er fare på færde.
Vulkansk aske er farligt for fly, fordi det kan ødelægge maskinerne og i værste fald få dem til at standse, mens flyet er i luften.
Frygten for flyulykker lammede store dele af det europæiske luftrum i flere dage i april, hvilket kostede luftfartsselskaberne store summer.
Luftfartsselskaberne famlede nærmest i blinde og havde kun computersimuleringer at forholde sig til. Generne kunne formentlig være blevet begrænset, hvis piloterne havde haft instrumenter, der kunne have målt præcis, hvor i luftrummet aksen var.
Ballon steg op gennem sky
Den 19. april, da askeskyen fra vulkanen Eyjafjallajökull hang over Europa, sendte meteorologen Giles Harrison og hans kolleger fra instituttet en vejrballon op gennem skyen fra den skotlandske vestkyst.
Vejrballonen medbragte instrumenter, der kunne måle partikelstørrelse, partikelkoncentration samt den elektriske ladning i atmosfæren.
Da ballonen strøg ind i den 800 meter tykke asketæppe, bemærkede han og hans team en kraftig stigning i partikelkoncentration og en positiv elektrisk ladning, som de sagde ikke kunne være skabt af lokale vejrfænomener.
Den eneste forklaring, forskerne umiddelbart kunne finde, var, at ladningen måtte være opstået på grund af partikelsammenstød i skyen.
Dansk forsker er skeptisk
Ladningen voksede i takt med partikelkoncentrationen op mod et maksimum på 0,5 picocoulombs per kubikmeter i de områder, hvor der var 50 partikler per kubikcentimeter luft. Det svarer til omkring 1/20 del af den koncentration, over hvilken europæiske luftfartsselskaber må flyve.
»Kombineret med andre målinger burde en simpel detektor på et fly være i stand til at advare piloter, hvis flyet bevæger sig ind i områder med faretruende høje koncentrationer af aske,« siger Giles Harrison til New Scientist.
Seniorforsker Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. er nu ikke overbevist om, at idéen kan føres ud i praksis.
»Det lyder interessant. Men min umiddelbare vurdering er, at man kan få mange fejlmålinger fordi man i forvejen har en masse elektrisk ladning i atmosfæren, som f.eks. er tilknyttet vanddråber og vanddamp i atmosfæren. Det er disse spændinger, der fører til lyn og torden, når de bliver kraftige nok. Men hvis man kan finde en måde at skelne signalerne fra dem, man kender i forvejen, så kunne idéen være god nok,« siger han.
