Gennemsnitstemperaturerne på kloden stiger med raketfart, hvilket resulterer i mere ekstreme vejrforhold over hele verden.
Det gælder også i Grønland, der har stigende problemer med vind og sne, som samler sig på balkoner, i baghaver, ved indgange og på tagkonstruktioner.
Ingeniør Jennifer Fiebig er i gang med et nyt ph.d.-projekt ved Danmarks Tekniske Universitet om, hvordan boliger og bygninger beskyttes bedre imod de barske vejrforhold i Grønland.
»Byplanlægningen i arktiske regioner er ofte baseret på koncepter, som passer til et tempereret eller endda et middelhavsklima. Grønland er dog ikke placeret i et middelhavsklima, men Arktis. Mit projekt handler om at redefinere, hvordan man lever et komfortabelt liv i forhold til de givne klimaforhold,« siger Jennifer Fiebig.
Sne og vind giver store udfordringer
Og der er nok at tage fat i, når det gælder de grønlandske bysamfunds udfordringer med sne og vind. Mange grønlændere bor i dag i boligblokke på op til otte etager, hvor sneen samler sig i og omkring bygninger, så det er svært at færdes udenfor.
Der er træhuse, hvor sneen ophober sig i kældre og bliver til smeltevand, der laver skader i husets fundament.
Balkoner og baghaver fungerer måske i Danmark, men i Grønland med ni måneders vinter om året fyldes de med sne. Sneen ophober sig også på tagkonstruktioner, hvor de kan udvikle sig til isklumper, eller smelte og skade bygningens fundament.
Skal give retningslinjer for arktisk byplanlægning
Jennifer Fiebig nævner facadebeklædningen og gittervinduer ved Nuuk Center som et konkret eksempel på en konstruktion, der ikke fungerede til et arktisk klima.
Sneen samlede sig på facaden og vinduer, hvor den skyggede for sollys og trængte ind i bygningen som fugt, når sneen smeltede, og der kom stormvejr. Facaden er siden udskiftet og gitret for vinduerne fjernet.
»Mennesker i de arktiske egne vil også leve et moderne liv, men det kræver, at man finder lokale løsninger, der tilpasser sig naturen i regionen. Forhåbentligt ender mit ph.d.-projekt i sidste ende med nogle retningslinjer for, hvordan vi skaber bæredygtig byplanlægning i arktiske områder,« siger Jennifer Fiebig og understreger:
»Når det er sagt, så higer jeg ikke efter at definere den ideelle arktiske by, da vejrforhold i arktiske områder også er vidt forskellige. F.eks. er der koldere områder i Rusland, hvor mennesker i perioder slet ikke kan bevæge sig udenfor, fordi der er op til 60 graders frost.«
Byplanlægning er et følsomt område
Misforholdet mellem byplanlægningen og klimaet på Grønland er et følsomt historisk og politisk område.
Det er nemlig danske standarder og byggeregulativer, der blev anvendt i udviklingen fra traditionelle bosættelser til moderne byer i Grønland.
»Overgangen fra bosættelser til moderne byer har ofte resulteret i bygninger, der afviger betydeligt fra den måde, der traditionelt blev bygget huse på i Grønland. Ofte blev der ikke taget forbehold for de påvirkninger, som det voldsomme vejr har på boliger og bygninger,« forklarer Jennifer Fiebig.
Vindtunnel simulerer ekstreme vejrforhold
Jennifer Fiebig begyndte sit ph.d.-projekt i slutningen af 2015 og har benyttet tiden på at udvikle en maskine, der ved hjælp af bl.a. kartoffelpulver simulerer mini-snestorme.
Derudover har hun også adgang til en vindtunnel ved DTU i København, hvor hun forsker i nye teknikker til at teste, hvordan bygninger reagerer på ekstreme vejr- og vindforhold.
»Det første skridt i mit ph.d.-projekt er at udvikle teknikker, der simulerer sneens aerodynamik og den fysiske påvirkning af snedrift. Teknologien udvikles på baggrund af et ophold i et hus i Nuuk eller Sisimut, hvor jeg anvender video og målinger for at forstå sne-akkumulationen i Grønlands natur,« forklarer Jennifer Fiebig og fortsætter.
»Der måles f.eks. vindhastighed, lufttemperatur og fugtforhold. Om muligt vil jeg udføre 3D-skanninger for få en bedre forståelse af sne-akkumulation rundt om et bygningsobjekt,« forklarer Jennifer Fiebig.
Forsøgene bygger på feltarbejde
Udgangspunktet for forsøgene er feltarbejde. Til vinter rejser Jennifer Fiebig til Center For Arktisk Teknologi i Sisimiut for at blive klogere på de voldsomme vejrforhold, der hersker i Grønland.
»Jeg har endnu ikke nogle svar på mine hypoteser, men det er det, som forskningen er til for. Jeg tager ud og undersøger mine hypoteser og vender tilbage, når der er hentet empiri,« siger Jennifer Fiebig.
»Jeg håber, at jeg i afslutningen af ph.d.-projektet kan simulere casestudier på boliger og mindre byer, som kan anvendes til retningslinjer for fordele og ulemper ved forskellige arkitektoniske design i arktiske egne,« tilføjer hun.
Grønland halter bagefter andre lande
Peter Barfoed er opvokset i Grønland, hvor han siden 1984 har haft sin egen arkitektvirksomhed i Nuuk. Han har været involveret i et lang række projekter gennem årene og holder blandt andet foredrag om byggetekniske udfordringer i et arktisk klima med sne og vind.
Peter Barfoed mener, at lovgivningen og regulativer bremser for en mere moderne byudvikling i Grønland.
Han nævner boligtårnene i Nuuk, som plages af vindturbulens og forblæste udearealer og boligindgange, som eksempler på problemer, der kunne forhindres, hvis bebyggelserne lå i læ for kraftig vejr og vind.
»Det er noget, som de er mere optaget af i Norge og Sverige, hvor jeg har været talrige gange, men ikke i Grønland, hvor vi halter bagefter. I Norge belønner den norske stats husbank for eksempel initiativer, der er bæredygtige og klimatilpasset. I Grønland er det ofte svært at komme igennem med den nyeste viden, da det ikke er forskere og fagfolk, der dikterer udviklingen, men politikere og embedsmænd,« siger Peter Barfoed og tilføjer, at byggereglementet i Grønland sidst blev ændret i 2006.
Klimaforandringer forstærker behov for byudvikling
Temperaturerne stiger i Grønland, hvilket skaber varmere vejrforhold, men dette betyder ikke, at udfordringerne med sne og vind bliver mindre i den nærmeste fremtid, fortæller Jennifer Fiebig – snarere tværtimod.
»Klimaforandringerne forstærker behovet for flere bæredygtige løsninger for byudviklingen i de arktiske egne. De stigende temperaturer i Grønland har bl.a. resulteret i større snetæthed med vejrforhold, som i tiltagende grad kombinerer sne og regnskyl. Det skaber voldsommere vejr og mere vådt og tungt sne, der vil forøge skaderne på grønlandske boliger og bygninger,« siger Jennifer Fiebig.
Peter Barfoed hilser Jennifer Fiebigs nye ph.d.-projekt velkommen som en inspirationskilde til byudvikling på Grønland og i Arktis.
Om vigtigheden af bæredygtighed, siger han:
»Det gælder både byggeteknisk, men bestemt også byplanmæssigt. Når man planlægger arktiske byer, som gør det muligt at skabe bedre udeophold og læ, så betyder det også noget for boligers energiforbrug, hvordan man orienterer sig i forhold til sol og vind.«
