Fusk med Barolo-rødvin

Selv om vi tager spendérbukserne på i jagten på en virkelig god italiensk årgangsvin til mange hundrede kroner flasken, så kan vi ikke være sikre på, at vinen i flasken faktisk har den kvalitet, som etiketten skilter med.

To danske forskere har nemlig afsløret en del tilfælde med snyd og humbug, hvor dyr årgangsvin bevidst er spædet op med billige dråber af en ringere kvalitet.

De to forskere konstaterede snyderiet efter at have dateret mange forskellige italienske årgangsvine i perioden 1960 og frem til 2000 ved hjælp af den såkaldte kulstof-14-metode.

Èt af de mærker, som de to forskere har dateret rigtigt mange flasker af, er den berømte norditalienske Barolo, også kaldet vinens konge.

Studiet afslørede, at dateringen af vinene til tider lå et godt stykke væk fra det årstal, som vinen burde have ifølge etiketten.

Atombomber gav mere kulstof-14

Årsagen til, at man kan datere en vin ud fra dets kulstof-14-indhold er, at vindruer er en étårig plante, der vokser frem ved at optage kulstof fra atmosfæren.

Atmosfærens indhold af kulstof-14 steg meget voldsomt i årene efter anden verdenskrig på grund af de utallige atomprøvesprænginger, som USA og Sovjet fyrede af i deres indbyrdes våbenkapløb. I 1962 blev man enige om at stoppe sprængningerne og herefter faldt atmosfærens kulstof-14-koncentration langsomt ned igen i takt med at det blev optaget af oceanerne og indbygget i planter og dyr. I dag er niveauet næsten tilbage på det normale.

Derfor har atmosfæren hvert år i den periode haft sin egen karakteristiske kulstof-14-koncentration, der går igen i de vindruer, der vokser frem i hver sæson. Da vin er gærede vindruer burde en datering af vinen derfor svare til det år, hvor vindruerne er blevet dyrket.

Forskerne indhentede prøver fra forskellige vinproducenter og daterede dem ved hjælp af en atomaccellerator på Aarhus Universitet. De forventede umiddelbart, at vine fra samme årgang ville give præcis samme datering.

»Men resultaterne viste sig at være belagt med stor spredning, dvs. at de spredte sig over flere årgange. Og jo dyrere vin, vi testede, des større var spredningen på dem, dvs. jo mere var der fusket med dem,« fortæller den nu pensionerede Christian Lohse, der påpeger, at det kun kan skyldes snyderi.

Italiensk lov lægger på til snyd

Årsagen til, at snyderiet overhovedet kan lade sig gøre er, at Italien har en lov, der siger, at vine mindst skal ligge fem år på fad før de må hældes på flaske og sælges. Det giver vinbønderne en mulighed for at spæde den gode årgangsvin op med vine fra de omkringliggende år.

»Vinbonden finder hurtigt ud af, at den gode vin fra 1985 sælger godt. Men han har kun fire tønder fra det år. Det problem kan han komme uden om ved at tage en tønde fra det efterfølgende år og hælde i de fire tønder. Resultatet er fem tønder vin af en gode slags, og det skæpper godt i kassen,« siger lektor i fysik Jan Heinemeier, der stod for dateringen af vinene på Aarhus Universitet.

Han forklarer, at nogle måske vil forsøge at bortforklare resultatet med, at vinbønderne har hældt sukker med i vinen for at øge gæringsprocessen. Da sukker også er udvundet af planter, der har hentet kulstof fra atmosfæren, men typisk stammer fra en anden sæson end vinen, vil det påvirke dateringen.

Men den forklaring køber Jan Heinemeier og Christian Lohse ikke, for selv om det indgreb er tilladt i mange lande, så er det i Italien strengt forbudt. Og selv om vinbønderne havde gjort det alligevel, så ville man kunne se det direkte på dateringen, påpeger de.

»Sukkeret vil altid være ældre end vindruerne, og derfor vil de typisk have et kulstof-14-indhold, der er højere end vinens. Konsekvensen er en karakteristisk form for spredning på dateringen, der hældede til ældre årgange i stedet for én, der fordeler sig lige meget på begge sider af årstallet for den dyre vin,« siger Christian Lohse.

Barolo ikke det eneste mærke med fusk

De to forskere understreger, at Barolo ikke er den eneste vin, der er snydt med – men det er den vin, hvor de i sin tid fandt flest eksempler på snyderi.

»Og det er ikke så overraskende, når den er et eksempel på en vin, der virkelig ligger i den dyre ende,« slutter Christian Lohse.

Selv om studiet blev gennemført for mere end et årti siden, så er den ikke forældet. Vin skal være meget gammel, før den er udrikkelig, og de mærker, der blev undersøgt, sælger forhandlerne stadigvæk.

Jo dyrere vin vi testede, desto mere var der fusket med dem

Christian Lohse

Afsløringen blev allerede gjort i 1990erne af fysiker Jan Heinemeier fra Aarhus Universitet og kemiker Christian Lohse fra Syddansk Universitet, men af frygt for at få et sagsanlæg på nakken af de italienske rødvinsproducenter har de to forskere i første omgang holdt lav profil med deres resultater og kun fortalt om det ved enkelte foredrag.

Der findes mange former for vinfusk, og den alvorligste form er den, der aldrig bliver opdaget. Forestil dig to vinmarker. De to marker leverer præcis den samme vin af nøjagtig samme kvalitet. Prisen på vinen fra de to marker er imidlertid meget forskellig, for navnet på den ene mark er noteret med kryds og slange i vinproducenternes fine tingbog. Den anden ikke.

Ingen kemiske analyser vil kunne afsløre om vinen kommer fra den ene mark eller den anden, da de i realiteten leverer præcis den samme vin. For vinbonden, der ejer markerne, er det derfor oplagt at snyde og sælge vinen fra den dyre mark under den dyre vins etikette.

»Den eneste måde, man kan forhindre snyderiet på er ved at tælle antallet af flasker, som bonden sælger fra den ene og den anden mark, og det er noget, som toldvæsnet holder skarpt øje med,« siger Christian Lohse.

Igennem årene er der blandt andet fundet eksempler på vinbønder, der har blandet den meget dyre Brunelo de montalcino med den mere almindelige Brunelo-vin. På den måde kan man få dobbelt så meget for vinen.

»Det er den meget store økonomi, der er i svindel på den måde,« siger Christian Lohse.