Fremtidens brændstof laves af CO2 og strøm: Et biogasanlæg på Als skaber verdenshistorie

Hvis du stikker hovedet ud af vinduet, efter du drejer ind på biogasanlægget i Glansager på Als, kan du allerede lugte det. Stanken af gylle, stanken af lort.

Nature Energys anlæg på Als i Sønderjylland producerer biogas fra gylle, slam, madaffald og alle andre ildelugtende rester, du kan komme i tanke om.

I fredags fik stanken en helt ny dimension. Et restprodukt fra biogasproduktionen var ifølge erhvervsminister Morten Bødskov med til at skrive verdenshistorie. Ministeren stod på en talerstol i et lille hvidt telt og talte til et spændt publikum af gule arbejdsveste og byggehjelme.

»Det er ikke hver dag, man får lov til at indvie det, man kan kalde en verdensbegivenhed. Det her nye Power to Gas-anlæg kan vi roligt sige markerer en milepæl for os alle,« sagde Morten Bødskov fra talerstolen.

Strøm fra solceller og vindmøller kan med anlægget laves om til brint, som så laves om til metan. Virksomheden øger på den måde sin produktion af metan, som vi for eksempel kan bruge direkte i industrien eller til at lave brændstof til fly og skibe eller til at lave plastik.

Verdensbegivenheden er ikke, at teknologien er mulig. Men at det nu føres ud på industriel skala.

»Det er første gang, vi gør det i fuld skala,« siger Henrik Wenzel, der er professor på Syddansk Universitet på Institut for Grøn Teknologi, til Videnskab.dk.

Gas fra affald

Anlægget på Als producerede allerede gas inden ministerbesøget i fredags. Virksomheden laver biogas af affald ved at opfange den gas, affaldet naturligt afgiver, når det går i forrådnelse.

Det samme sker i dit køkken, når den grønne biokasse i husholdningen begynder at lugte.

Gassen renser de på anlægget og sender videre ud i gasnettet. Måske sidder du lige nu og holder dig varm af et gasfyr, som forbrænder biogas. Altså holder du dig varm af affald og lort, der er gået i forrådnelse.

Problemet er imidlertid, at det kun er cirka 60 procent af gassen, som bliver skabt ved forrådnelsen i biogasanlægget, som er metangas (CH4), som kan udnyttes i for eksempel gasnettet. De sidste 40 procent er kuldioxid (CO₂), som fiser ud i atmosfæren.

Men med den nye Power-to-X-teknologi er det slut. Det nye anlæg kan med Power-to-X-teknologien udnytte CO₂'en til at producere endnu mere metangas.

»Vi høster CO₂ fra biogasproduktionen. Det går fra at være et problem til en løsning,« siger Henrik Wenzel, der er idemanden bag projektet.

Fra grøn strøm til grøn brændstof

De fossile brændstoffer som olie og kul skal udfases. For at kunne opnå det skal der produceres alternative brændstoffer, som ikke er sorte, men grønne.

I stedet for at prøve at lave store, tunge batterier til skibe eller fly, som bruger bæredygtig strøm, kan strømmen laves om. Ved at bruge Power-to-X kan den omdannes til brændstof til for eksempel skibe og fly.

»Først laver du strømmen om til brint ved hjælp af en elektrolyse. Efter elektrolysen har du brint og ilt. Det er brint, der indeholder energi,« siger Henrik Wenzel.

Brint er et brændstof, som biler for eksempel kan køre på. Allerede nu er der i processen skabt et brændstof til biler fra vind- og solenergi.

Men i Glansager stopper festen ikke ved produktionen af brint. Efter elektrolysen sender de brinten videre.

Her kommer CO₂ fra biogasproduktionen i spil igen.

CO₂ og brint kobles sammen i en gasreaktor og får selskab af arkæer - bittesmå levende organismer. Arkæerne spiser CO₂ og brint og laver det om til metan.

Samlet set har Power-to-X-teknologien i Glansager altså taget restproduktet CO₂ fra biogasproduktion og bæredygtig strøm fra vindmøller og produceret metan.

Metan kan nu bruges til at lave brændstof til fly og skibe, til at lave plastik og i industrien til for eksempel at lave cement. Den kan bruges alle de steder i samfundet, hvor man ikke kan omstille til el. Derfor var de gule arbejdsveste i det hvide telt på den anden ende i fredags.

»Det kan produceres i serie nu. Hvis vi skal have mere, skal vi bare lave flere i samme størrelse,« siger Henrik Wenzel.

Koster meget energi

Selv en skøn dag på landet, hvor den grønne fremtid pludselig ser lysere ud, har en bagside. På biogasanlægget i Glansager er bagsiden ikke lugten af prut. Den skaber plusser på bundlinjen.

Men Power-to-X - eller her Power to Gas - har den bagside, at produktionen koster meget energi. Det koster strøm at lave strøm om til metan.

»Men hvad er alternativet?« spørger Henrik Wenzel.

Han ser ikke andre løsninger for at kunne tilbyde brændstof til at omstille de sektorer i samfundet, som skal bruge brændsel og ikke kan bruge el.

»Det er el, vi kan lave nok af. Vi skal høste halvanden time af Solens lys på Jorden for at have strøm nok til et helt år på kloden,« siger Henrik Wenzel og fortsætter:

»Biomasse og areal på kloden har vi derimod langt fra nok af. Så skal vi finde et bæredygtigt alternativ til de fossile brændsler, er det ikke biobrændsler, men brændsler som dem, vi nu laver her, som er lavet af CO₂ og brint fra vindkraft.«

Ifølge forskeren er der en kæmpe mængde grøn energi at høste med solceller og vindmøller, som vi ikke formår at høste lige nu.

Henrik Lund Frandsen, der er professor på Danmarks Tekniske Universitet på Department of Energy Conversion and Storage, ser positivt på åbningen af det største Power-to-X-anlæg i Danmark.

»Det er en sjat over, hvad vi ellers har i Danmark. Men de store anlæg, man har projekteret ude langs vestkysten, er noget større. Det er et godt skridt opad, men langt fra hvor vi skal ende henne,« siger Henrik Lund Frandsen, der ikke har været involveret i projektet.

Rettelse 9. november kl. 08.18: I overskriften stod oprindeligt, at 'Fremtidens strøm laves af CO₂'. Det er rettet til 'Fremtidens brændstof laves af CO₂ og strøm'.