Første pulsar fundet uden radiobølger
En særlig slags neutronstjerne, en pulsar, er fundet i et rekordtæt favntag med sin partner takket være gammastråler. Indtil nu er den slags stjernerester ellers kun identificeret ved hjælp af radiobølger.

En kunstnerisk fremstilling af den nyopdagede pulsar J1311-3430 (til venstre). En stjernerest (til højre på illustrationen) kredser rundt om pulsaren og fordampes gradvist af den stærke stråling. (Illustration: NASA (pulsar), NASA/ESA, M. Jee og H. Ford (Johns Hopkins University) (Hubble Field), AEI/Milde Marketing Science Communication)

En kunstnerisk fremstilling af den nyopdagede pulsar J1311-3430 (til venstre). En stjernerest (til højre på illustrationen) kredser rundt om pulsaren og fordampes gradvist af den stærke stråling. (Illustration: NASA (pulsar), NASA/ESA, M. Jee og H. Ford (Johns Hopkins University) (Hubble Field), AEI/Milde Marketing Science Communication)

Pulsarer er blandt de mest spektakulære fænomener i verdensrummet.

De er rester af store stjerner, som er eksploderet. Nogle af dem drejer vanvittigt hurtigt rundt om deres egen akse og fejer kraftig elektromagnetisk stråling ud i verdensrummet, som en gigantisk lampe der har fået alt for meget olie.

Frem til nu har astronomer identificeret sådanne pulsarer, som er en slags neutronstjerner, ved hjælp af radiobølger, som de sender ud med en jævn puls.

Nu har forskere ved Max Planck Insitute for Gravitational Physics og Max Planck Institute for Radio Astronomy i Tyskland fundet en superhurtig pulsar kun ved hjælp af de gammastråler, som pulsaren udsender.

Pulsaren roterer 390 gange i sekundet

Pulsaren har fået navnet PSRJ1311-430 og roterer 390 gange i sekundet, fremgår det af en pressemeddelelse fra Max Planck Gesellschaft.

Gammastrålerne er opfanget af NASA's Fermi Gamma-Ray Space Telescope, et rumobservatorium som kredser rundt om Jorden.

Forskerne ved de to tyske institutter har identificeret pulsaren ved at lede gennem enorme datamængder.

Den ligger tæt på Kentauren, et stjernebillede på den sydlige himmelhvælving.

Fundet er for nylig publiceret i det anerkendte tidsskrift Science.

Dødelig pardans med sin partner

Pulsaren er ikke alene, men danser en dødelig pardans med et andet himmellegeme. Partneren er lille og med en usædvanlig høj tæthed, fremgår det af pressemeddelelsen.

Astronomerne antager, at det drejer sig om resterne af en stjerne, som længe har kredset rundt om pulsaren.

Det ekstremt tætte parforhold mellem den nyopdagede pulsar i midten og partneren, som kredser rundt. Kredsløbet er så tæt, at det ville kunne være inde i vores egen sol. Dette er her illustreret ved at placere de to objekter foran et omrids af solen. Pulsarens størrelse er overdrevet i illustrationen. Pulsarens partner fordampes som følge af den kraftige stråling, noget der gør, at den engang kan være helt ødelagt. Pulsaren vil så fortsætte videre alene. (Illustration: SDO/AIA (Sun), AEI)

De kalder denne type pulsar for en ’sort enke’ efter hunedderkoppen, som tager livet af hannen efter parringen.

Over tid har pulsaren nemlig suget masse ud fra reststjernen, noget som øger hurtigheden på rotationen og har ført til, at de to objekter har nærmet sig hinanden.

Tæt omfavnelse

Kernen i reststjernen består nu antageligt af helium, som varmes op af stråling fra pulsaren og fordamper.

I en fjern fremtid vil pulsaren højt sandsynligt fuldstændig fordampe sin følgesvend og derefter forsætte sin færd gennem rummet alene.

Sådanne såkaldte binære systemer er ikke ukendte i himmelrummet. Men astronomerne har ifølge pressemeddelelsen aldrig tidligere fundet et så tæt kredsløb.

Kredsløbet tager kun 93 minutter – noget der indikerer, at afstanden mellem pulsaren og reststjernen er meget lille.

Kan finde nye pulsarer

De voldsomme kræfter, som svinger rundt om sådanne pulsarer, gør, at de er af stor interesse for forskerne.

Astronomerne antager, at skyer af fordampet materiale fra reststjernen absorberer det meste af radiobølgerne fra pulsaren, og at det derfor kun er gammastrålingen, der kan opfanges af os.

Den nye metode giver nu håb om, at flere uforklarede kilder til gammastråling i universet kan afsløres.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk