Sådan virker GPS’en i din telefon
Når du skal opspore Charizard eller Magnemite i Pokémon GO, bruger din telefon GPS-systemet for at finde ud af, hvor i verden du befinder dig. I videoen her kan du blive klogere på, hvordan GPS’en egentlig fungerer.

Videnskab.dk's YouTube-kanal om spil og videnskab, Newgame, har i denne video kastet sig over at forklare, hvordan GPS-systemet fungerer, når du for eksempel går på Pokémon-jagt. (Video: Newgame/Videnskab.dk)

Videnskab.dk's YouTube-kanal om spil og videnskab, Newgame, har i denne video kastet sig over at forklare, hvordan GPS-systemet fungerer, når du for eksempel går på Pokémon-jagt. (Video: Newgame/Videnskab.dk)

Din mobiltelefon ved præcis, hvor du er. I hvert fald hvis du render rundt med en nymodens smartphones, som indeholder en GPS.

Newgame - viden og gaming på YouTube

Newgame er navnet på Videnskab.dk's YouTube-kanal om gaming. 

Kanalen er en del af Videnskab.dk's nye YouTube-univers til unge. 

YouTube-universet hedder YouKnow, og du vil løbende kunne finde nye videoer og formater på kanalen.

GPS’en er ikke bare praktisk, når vi farer vild og har brug for et kort. Det er også den, som gør det muligt at finde Pikachu og Charmander i det populære spil Pokémon GO.

Søren Storm, en af kræfterne bag Videnskab.dk’s YouTube-kanal om spil og videnskab, Newgame, fortæller i videoen ovenfor, hvordan GPS’en egentlig virker.

LÆS OGSÅ: GPS-målinger kan spare os tid og penge

Satellitter beregner afstand

GPS-systemet er baseret på satellitter, som kredser i 20.000 kilometers højde rundt om Jorden.

Når GPS’en i din telefon skal finde ud af, hvor du er, opfanger den en besked fra satellitten, som fortæller, hvor satellitten befinder sig i verdensrummet, og hvornår den har afsendt sin besked.

De oplysninger bruger GPS’en så til at beregne din position.

Du kan se, hvordan sådan et regnestykke ser ud, og hvor mange satellitter, der skal til at beregne din præcise placering, i Newgames video øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: En banegård af satellitter omkring Jorden skaber problemer

GPS-system hjælper klimaforskere

Det er ikke kun, når du skal tracke din løbetur eller finde en sjælden Pokémon, at GPS-systemet er smart.

Klimaforskere har også fået øjnene op for GPS-satellitterne.

Når satellitterne sender deres besked til din mobiltelefon på Jorden, skal signalet nemlig gennem atmosfæren, og det sker ikke helt uden udfordringer.

På vej gennem atmosfæren bliver satellitternes signal afbøjet, afhængig af luftens tæthed, fugtighed og temperatur. 

Dermed afslører signalets rejse ned til dig information om atmosfærens tilstand. Det kan du læse mere om i artiklen ‘Klimaforskere er vilde med GPS-satellitter’.

Du kan også klikke forbi YouTube og se flere videoer om videnskab og gaming hos Newgame.

LÆS OGSÅ: Einsteins formel for tidsforlængelse var grundlaget for GPS

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk