Aber kan skrive med tankerne ved brug af ny teknologi
Forsøgsaber skriver hele 12 ord i minuttet ved hjælp af en ny teknologi, der kan aflæse hjernens signaler. Teknologien skal i fremtiden hjælpe mennesker, der ikke kan tale eller bevæge sig.

Her kan du se, hvordan den nye teknologi fungerer. (Video: Stanford University)

Her kan du se, hvordan den nye teknologi fungerer. (Video: Stanford University)

Man siger, at hvis en flok aber taster tilfældigt på en skrivemaskine i uendeligt lang tid, vil de på et tidspunkt have genskabt Shakespeares komplette værker.

Men hvis man virkelig vil have Shakespeare nedskrevet af en abe, kan det faktisk godt lade sig gøre. Og nok en del hurtigere end med den tilfældige metode. En ny teknologi gør det nemlig muligt for aber at skrive 12 ord i minuttet, skriver PsyPost.

Teknologien læser signaler i hjernen og fører en cursor over et tastatur på en skærm. Aberne kan dermed så at sige tænke sig til, hvad de vil skrive. Metoden skal på sigt hjælpe mennesker, som ikke kan tale på grund af lammelse.

»Vores resultater demonstrerer, at dette interface har stort potentiale for at blive brugt i mennesker. Det gør det muligt med en skrivehastighed, som er passende for en meningsfuld samtale,« siger postdoc ved Stanford University Paul Nuyujukian til PsyPost. Han er en af forskerne bag den nye teknologi.

LÆS OGSÅ: Berømt abeeksperiment ved at lykkes

Tidligere teknologier kan være trættende

Den nye teknologien skal bruges til at hjælpe mennesker, der ikke kan bevæge sig.

På nuværende tidspunkt bruger man blandt andet en teknik, hvor man 'skriver med øjnene' eller aflæser trækninger i bestemte muskler i ansigtet. Det er den teknologi blandt andre videnskabsmanden Stephen Hawking bruger til at kommunikere.

Men disse teknologier har begrænsninger – nogle finder for eksempel eye tracking-teknologi trættende, skriver PsyPost.

Derfor kan det være en fordel at læse hjernens signaler direkte, så mennesker kan kommunikere deres tanker og følelser, mener forskerne bag den nye teknologi.

Med teknologien læser en række elektroder signaler, der kommer fra en region i hjernen, der normalt dirigerer hånd- og armbevægelser, som man skal bruge for at flytte en computermus. 

LÆS OGSÅ: En kørestol forhindrer dig ikke i at flyve

abe skrive

Aberne i forsøget var trænet til at transkribere tekst, de så på en skærm. Med den nye teknologi steg deres tempo betragteligt. (Foto: Holger Peters/PsyPost)

Aberne skrev Hamlet

Teknologien er afprøvet før, men det er første gang, det er lykkedes at skrive så hurtigt.

Det skyldes, at forskerne har forbedret de algoritmer, der oversætter signalerne i hjernen og udvælger bogstaver. De nye algoritmer fik aberne til at kunne skrive tre gange hurtigere end ved tidligere forsøg med teknologien.

Helt præcist transkriberede aberne, som allerede var trænede til at transkribere tekst fra en skærm, passager fra avisen New York Times og fra Hamlet i tempoet 12 ord i minuttet.

I realiteten kommer det måske ikke til at gå helt så hurtigt, når mennesker bruger teknologien til hverdag, hvor blandt andet baggrundslarm kan forstyrre, men det er alligevel en klar forbedring i forhold til den tid, det tager at formulere en sætning med den nuværende teknologi.

Forskningsgruppen laver kliniske forsøg nu, for at afprøve teknologien på mennesker.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the IEEE.

LÆS OGSÅ: Aber sørger også, når de mister en af deres kære

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk