»Haj derinde! Hvilke arter af hajer har vi i de danske have, og bliver der flere af dem? Og er der mon nye arter på vej hertil – måske på grund af klimaforandringer?«

Sådan skriver Peter til Spørg Videnskaben. Han er en ivrig dykker og vil derfor gerne høre, hvilke typer af hajer han kan møde i dybet rundt om i de danske farvande.

Vi dykker ned og finder svar hos Peters navnebror - med efternavnet Rask Møller - på Statens Naturhistoriske Museum.

Det viser sig faktisk, at 17 ud af i alt 466 arter hajer holder til i vores hjemlige farvande; endda også verdens næststørste haj - brugden, der kan blive 12 meter. Denne spidssnudede gigant er en fredelig plankton-spiser. Det gælder i øvrigt også dens 'storebror', hvalhajen, der er verdens største fisk.

Hajerne foretrækker frisk og salt havvand

Den mest almindelig haj herhjemme er pighaj.

»Men både den og sildehajen er blevet mere sjældne. Heller ikke gråhajen og den småplettede rødhaj ser vi særligt ofte«, forklarer Peter Rask Møller, der er lektor på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Generelt har bestandene af hajer det ikke så godt herhjemme, for de fleste hajer bryder sig ikke om brakvand, så de trækker ikke ind i de indre danske farvande. Desuden fanges for mange af dem i net og på liner.

»Mange hajer kommer op som bifangst. Derfor vil vores nye anbefaling være, at alle bruskfisk, bl.a. hajer, skal smides levende ud igen,« siger Peter Rask Møller, som står i spidsen for det store Atlas-projekt, hvor hele den danske fiskebestand bliver kortlagt.

Danske forskere vil hjælpe blandt andet hajerne ved sammen med Danmarks Fiskeriforening ved at udgive en guidebog – en ”styrhusbog”. Bogen skal ligge i fiskernes styrhuse og hjælpe dem med hurtigt at finde f.eks. de hajer, der skal tilbage i havet og ikke må landes som bifangst.

Flere sjældne hajarter kan komme på besøg

Når det gælder de sjældne haj-arter, skal vi helt tilbage til 1937 for at have sikre oplysninger om, at en hammerhaj kom forbi. Den strandede ved Sjællands Odde.

De store hajer foretrækker store åbne og salte oceaner. (Foto: Colourbox)

Hamerhajer færdes normalt i troperne ned på omkring 40 meter, hvor man som dykker – især på tidlige morgendyk kan være heldig at møde disse hajerne med et hoved som en hammer og øjnene siddende for enderne, så de kan se i mange retninger.

Men måske får vi besøg af flere sjældne hajer i fremtiden. Peter Møller Rask mener, at det godt kan blive tilfældet og at klimaforandringerne vil spille ind i den forbindelse:

»Både lige syd og vest for os er der fundet for os herhjemme ukendte hajer, og det er ret sandsynligt at varmere have vil bringe dem tættere på os. I Sverige har der været besøg af den store oceangående hvidtippede haj«, fortæller Peter Møller Rask.

Hvor bliver den store hvide haj af?

Besøg af den store hvide haj – som er en af de tre arter af hajer, som kan angribe og spise mennesker – kommer vi nok til at vente længe på.

Men hvorfor egentlig? Den hvide haj lever ved temperaturer som i de danske have og dens foretrukne menu er sæler, som Danmark også har en del af.

»Tja. Det har jeg ikke lige en god forklaring på. Middelhavet er nærmeste sted med en bestand af hvidhajer, men den skrumper ind. Var der en stor sund bestand i Middelhavet, og der blev fødemangel kunne man da godt forestille sig, at nogle af dem trak nordpå«, siger Peter Møller Rask.  

Vi siger tak til Peter, og ønsker ham god og sikker dykning, og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt.

Du kan læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller sende dit eget spørgsmål ind til redaktionen@videnskab.dk.

Du kan også købe Videnskab.dk's bestseller 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra arkiverne.