Hvorfor flyver fluerne i et kantet mønster?
En læser undrer sig over, at fluerne i hendes stue flyver rundt i et firkantet mønster. Vi har talt med en flueekspert, der giver et overraskende, men egentlig indlysende, svar.

Hvorfor flyver fluerne rundt i zig-zag eller i et kantet mønster? Det ville en læser gerne vide, og vi har undersøgt sagen, der viser sig at handle om flueknepperi. (Foto: Muhammad Mahdi Karim)

 

Fluer irriterer. Lige meget hvor de vælger at summe rundt, er fluer til gene, og så betragter de fleste mennesker dem også som ret klamme.

For en af vores læsere blev det dog for meget, da hun opdagede, at fluerne oven i købet var begyndt at følge et matematisk mønster, hvilket hun forklarer i en e-mail til Spørg Videnskaben:

»Om sommeren ser jeg ofte fluer flyve rundt i et fire- eller femkantet mønster. Først omkring 30 centimeter ligeud, så drejer fluen omkring 90 grader, hvorefter den fortsætter endnu 30 centimeter og så drejer 90 grader igen.«

Irriteret forsøger læseren at vifte fluen væk, for hvem har lyst til at blive mindet om geometri i sommerheden? Men de genstridige bæster viger ikke.

»Fluerne flyver bare tilbage til det samme sted, og et øjeblik efter flyver de rundt i samme mønster som før. Hvordan kan det være, at de gør de her ting?« skriver hun.

For at finde svar, foretager vi en transformation og hopper ned i fluernes verden, hvor vi lægger ud med en forklaring på de skarpe 90-graders sving.

Fluen flyver som en robåd i luften

Fakta

Forskere fra Max Planck Instituttet for Neurobiologi, Tyskland, kunne i 2010 afsløre, at fluers hjerner er uhyre komplicerede og er hurtigere end enhver computer, vi har i dag (eller havde i 2010). Fluen drager nytte af de overlegne regnekræfter, når den skal navigere rundt i luften og foretage lynhurtige beslutninger omkring sine omgivelser.

Godt nok høster de små bevingede bæster ikke megen anerkendelse til daglig, men de er faktisk nogle af de mest sofistikerede flyvere i naturen. Udover evnen til at foretage flere sving i sekundet, kan de også flyve lodret op, ned og endda lave saltomortaler i luften, som du kan se en video af her.

Fluers luftakrobatik har derfor også fascineret forskere i mange år, og den fascination har ført til flere undersøgelser, der skulle afdække præcis, hvorfor fluen er så god en flyver, som den er.

I 2009 kunne fysikere fra Cornell University så løfte sløret for fluens aerodynamiske hemmelighed.

Ved hjælp af højhastighedskameraer nærstuderede de fluernes vingebevægelser i luften og fandt ud af, at fluerne kunne ændre vingernes position uafhængigt af hinanden. Hvis fluen skulle dreje, ændrede den vinklen på sin ene vinge med omkring ni grader, hvilket medførte et skift i luftmodstanden, som så fik fluen til at svinge rundt.

Det er efter samme princip, som hvis man sænker den ene åre dybere i vandet i en robåd. Forskerne fra Cornell University konkluderede da også, at fluens vinger var som designet til at 'ro' i luften.

Mønsteret er ren Freud for fluer

Det gav et svar på, hvordan fluen kan foretage så skarpe sving i luften, men efterlader os stadig med det rungende spørgsmål om, hvorfor fluerne i vores læsers stue flyver rundt i det kantede mønster.

Fakta

Entomolog Verner Michelsen fortæller: »Fluen, som Tine har observeret sværme i sin stue, tilhører med al syndsynlighed arten 'den lille stueflue' (Fannia canicularis). Denne art og en række nære slægtninge sværmer på samme 'kantede' måde ude i naturen, men den lille stueflue er sjovt nok den eneste art, der ligesom holder hovedet koldt og fortsætter denne aktivitet også indendørs. Andre fluer, der tilfældigt bliver lukket ind i huset, bliver konfuse og vil straks søge hen til et vindue for at komme ud.«

For de gør det vel ikke tilfældigt, selvom man ellers normalt tilskriver en flues mentale evner omtrent lige så megen værdi som bøllehatten og koffeinfri kaffe (Hvilket viser sig, at være en ufortjent sammenligning – se faktaboks).

For at få en forklaring på fluernes særegne adfærd kontakter vi flueekspert Verner Michelsen, der er gæsteforsker ved Statens Naturhistoriske Museum.

Han finder slet ikke adfærden besynderlig, forklarer han.

»Det er en del af fluernes seksualmønster,« kan Verner Michelsen oplyse. Det viser sig, at det kun er hanfluerne, der flyver rundt oppe under loftet eller omkring lampen i stuen. Nogle gange alene – andre gange flere sammen.

»Det er en slags sværmning,« siger han og forklarer, at hanfluerne gør det for at tiltrække hunnernes opmærksomhed.

Når hunfluen kommer forbi, så bliver hun tiltrukket af hannen eller hannernes aktivitet.

Fakta

Det er ikke kun fluer, som praktiserer parringsdans ved at flyve i sværm - også myg kan sværme på mange forskellige måder, forklarer Verner Michelsen. »Nogle laver kæmpestore sværme – f.eks. dansemyg, der danner sådan hele skyer. Andre sværmer kun få sammen,« siger han. Og nogle gange er det altså kun en enkelt stueflue, der summer i en enlig dans. Til stor gene for andre i rummet.

»Hunnerne har nogle gode øjne, og hannernes dans skaber en visuel aktivitet, de kan lægge mærke til. På en eller anden måde får hun kontakt med en hanflue, og så er der ét par, der flyver væk og gør det, de nu gør,« siger Verner Michelsen.

Fluerne vender tilbage til et fikspunkt

Men hvorfor vender fluerne hele tiden tilbage til det samme sted, når man har viftet dem væk?

Svaret er, at de har fundet et bestemt fikspunkt, som de orienterer sig efter, forklarer Verner Michelsen.

Præcist hvorfor, ved han ikke, men han har et bud:

»Hvis man gerne vil danne en stor sværm, så kan det jo være smart, hvis alle hanfluerne fokuserer på det samme punkt.«

Jo større sværm, des mere visuel aktivitet, og dermed øges chancen for at gøre sig heldig med en hunflue også betydeligt.

Hunnerne har nogle gode øjne, og hannernes dans skaber en visuel aktivitet, de kan lægge mærke til. På en eller anden måde får hun kontakt med en hanflue, og så er der ét par, der flyver væk og gør det, de nu gør.

Verner Michelsen, KU

Typisk flyver fluen rundt i mønster omkring sådan noget som en lampe, siger Verner Michelsen, men det kan også være et punkt over eller under fluen.

»De har nogle fænomenale øjne, som kan dække op mod 80 procent af hanfluens hoved. Så de kan se nærmest hele vejen rundt, hvilket må være en lidt mærkelig oplevelse,« forklarer han.

Slut med fluer for denne gang

Og med de ord er der vist givet svar på læserens sidste undren, så for at summe op:

  • Fluernes smarte vingemotorik gør dem i stand til at foretage de kantede sving.
     
  • De flyver i ring (firkant), fordi de sværmer i et forsøg på at tiltrække hunfluernes opmærksomhed.
     
  • Fluerne vender tilbage til det samme sted, fordi der er en eller anden form for markør, som sværmen orienterer sig efter.

Vi siger tak til Verner Michelsen for at hjælpe os med svar, og selvfølgelig også til vores læser, Tine Ditlev, der får tilsendt en T-shirt som tak for sin undren over fluernes besynderlige adfærdsmønster.

Hvis du også vil vinde en T-shirt, kan du sende os et spørgsmål til redaktion@videnskab.dk. Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? med en række af de bedste spørgsmål og svar.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Ugens videnskabsbillede