Hvad gør besvimelseslegen ved kroppen?
Det er ikke altid noget ubehageligt, der udløser en besvimelse. Nogle unge prøver at få sig selv og hinanden til at dejse om i ren og skær leg. Men hvad sker der med kroppen, når man besvimer med vilje?

Han hyperventilerer kraftigt, så puster han ud, og samtidig klemmer hans ven ham hårdt om brystkassen. Formålet er at besvime for sjov.

Det scenarie blev en af vores læsere vidne til, da hendes teenage-datter inviterede vennerne til fødselsdag. Den umiddelbart alvorlige drengeleg gav hende et spørgsmål:

»I weekenden holdt vores datter 16-års fødselsdag. Der var mange unge inviteret, og det viste sig, at nogle af drengene havde leget besvimelsesleg. Naturligvis en syg leg, men hvad er det, der sker i kroppen?« spørger Lisbeth.

Har man ikke før hørt om legen, kan man næsten selv tabe vejret af forbløffelse. Men drengenes leg er ikke unormal. Den er også kendt som 'the fainting lark' eller 'the fainting trick', og Youtube byder på en hel del eksempler på fremprovokerede besvimelser.

Vi har talt med to forskere for at finde ud af, hvad der helt præcis gør, at knægtene i datterens omgangskreds kan få hinanden til at falde om – og om det egentlig er farligt.

Ilt-tilførslen til hjernen bliver stoppet

Man kan besvime af mange forskellige årsager, forklarer professor og overlæge ved Rigshospitalet Olaf Paulson:

»Almindelige besvimelser skyldes som regel, at hjertet et kort øjeblik slår lidt langsommere, så blodtrykket falder. På den måde kommer der mindre ilt til hjernen, og det gør, at man besvimer,« fortæller Olaf Paulson.

Det er også mangel på ilt til hjernen, der er fællesnævneren, når man spørger de kloge hoveder, hvorfor 'the fainting lark' virker.

Legen mindsker blod til hjerne og hjerte

For at forstå kroppens reaktion på besvimelseslegen, ser vi på Lisbeths beskrivelse af legen én gang til. Det første, drengene gjorde, var, at de hyperventilerede. Derfor spørger vi først vores to forskere, hvad der egentlig sker, når man hyperventilerer, og hvad det har at gøre med ilt til hjernen.

Det viser sig, at blodet indeholder en vis mængde kultveilte (CO2), som er en slags affaldsstof i den forbrænding, der sker i cellerne. Mængden af kultveilte bestemmer, hvor meget blod der kommer til hjernen.

»Hvis kultveilteniveauet stiger, kommer der også mere blod til hjernen. Når du hyperventilerer, vasker du noget af kultveilten ud af blodet. Det vil altså sige, at jo mere du hyperventilerer, jo mindre blod kommer til hjernen,« forklarer klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet Niels Secher.

Men det er ikke altid nok til at besvime. Derfor trykkede drengene til fødselsdagen også hinanden hårdt på brystet. Og også det giver god mening, når man gerne vil have vennen til at dåne.

»Hvis man trykker sig på brystet eller holder vejret, øger det trykket i lungerne. Så kommer der mindre blod tilbage til hjertet, og blodtrykket falder lidt – det betyder, at der kommer endnu mindre blod til hjernen,« siger Olaf Paulson.

Besvimelse

Ifølge klinisk professor Niels Secher kommer 30-50 procent af befolkningen til at besvime på et eller andet tidspunkt i deres liv. Særlige situationer - for eksempel en hedebølge - øger risikoen, og nogle mennesker har mere tendens til at dejse mere om end andre. Alle kan dog besvime. Normalt besvimer man, når hjernen ikke har fået ilt i 10 sekunder.

Kilde: Niels Secher

Det vil altså sige, at med drengenes metode kommer der mindre blod til hjertet, som derfor kan pumpe mindre blod videre til hjernen. Samtidig gør det lave kultveilteniveau, at der kommer endnu mindre blod til hjernen. Begge dele resulterer i for lidt ilt til hjernen. Uden benzin til hovedmotoren, kommer kroppen til at kollapse.

»Med denne metode kan det se ret drastisk ud, når folk besvimer. Tit vender de det hvide ud af øjnene, og der kommer nogle trækninger i arme og ben, der kunne ligne et epileptisk anfald,« siger Niels Secher.

Er det farligt?

At lege med besvimelser kan umiddelbart lyde lidt foruroligende. I 2003 kunne flere medier desuden berette om en 15-årig dreng, der havde fået kraniebrud som følge af besvimelseslegen. Men i hvor høj grad skal man blive bekymret, hvis ens teenager for sjov hyperventilerer for at fremprovokere en besvimelse?

Begge forskere er faktisk temmelig rolige. Ifølge Niels Secher er det »meget svært at dø af det,« og besvimelsen i sig selv er ikke farlig.

»Når blodet kommer tilbage til hjertet og hjernen, så går der ikke lang tid, før man har det godt igen. Problemet kan være, ligesom hvis man sprang ud fra Rundetårn: den hårde opbremsning,« forklarer Niels Secher.

Det, der kan gå galt, er altså, hvis den der besvimer falder uheldigt og slår sig. Derfor kan puder anbefales, hvis man absolut skal lege med hjernens iltforsyning. Olaf Paulson er enig med sin kollega, selvom han ikke ligefrem synes, at legen er en god idé.

»Det er ikke i sig selv farligt at besvime, hvis man kommer ned at ligge og ikke slår sig. Jeg vil dog ikke anbefale legen. Det er jo en lille overbelastning af kroppen at være i blodmangel og derfor ikke ligefrem sundt,« siger Olaf Paulson.

Det KAN være dødeligt at besvime

Niels Secher kan faktisk godt komme på nogle meget særlige tilfælde, hvor det kan være dødeligt at besvime:

»Hvis du er klemt helt fast, når du besvimer, kan det være farligt. Når du ikke kan falde eller sætte dig, kan der nemlig komme så meget blod til storetåen, at man dør af det. Ligesom ulykken på Roskilde Festival, hvor folk stod så klemt sammen, at blodet ikke kunne komme tilbage til hjertet igen. Det er dødeligt,« forklarer han med reference til ulykken i 2000, hvor ni festivaldeltagere mistede livet under en koncert med Pearl Jam.

Som regel har man dog mulighed for at falde om eller skifte position, når kroppen varsler en besvimelse, eller når man bliver bevidstløs. Derfor er det vigtigste ifølge forskerne, at man ikke slår hovedet.

Spørg Videnskaben anbefaler måske ikke ligefrem den vovede leg, men vi kan i hvert fald berolige Lisbeth og andre forældre med, at det ikke er noget, man dør af. Vi sender en T-shirt til Lisbeth, som måske kan bruge den til at fore gulvet, så drengene lander blødt næste gang, de kommer forbi.

Vi siger også tak til Olaf Paulson og Niels Secher for deres interessante svar.

Har du selv undret dig over noget, som videnskaben kan kaste lys over, så send et spørgsmål til sv@videnskab.dk.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.