Har vi fundet film-monstret 'The Blob'?
En læser har på en jagttur i Grønland fundet nogle mystiske gelé-agtige klumper. De ligner det gamle film-monster 'The Blob'.

 

Fans af kitschede monsterfilm fra 50’erne ved, at vi nu skal være bange. Meget bange.

Vores læser Søren Labansen har nemlig fundet en mystisk gelé-klump i Grønland. Det sted, hvor amerikanerne deporterede dræber-slimen ’The Blob’ i filmen af samme navn fra 1958.

Søren Labansen har sendt Spørg Videnskaben billeder af det sære ’væsen’.

»Jeg går meget på jagt i Grønland og har gjort det hele mit liv. Jeg har kun to gange set denne mærkelige geléklump i små stillestående søer/pytter.«

»I den lille klump, vi tog op, var der små orm, som bevægede sig rundt i geléen, selvom klumpen var ret fast i det. Jeg har spurgt nogle biologer, jeg kender, om de ved, hvad det er. Men ingen har kunnet svare på det,« skriver Søren Labansen.

Traileren fra filmen The Blob (1958) er ikke for folk med sarte nerver.

Ro på!

I den gamle film æder ’The Blob’ dyr og mennesker for at vokse sig større. Måske er det også tilfældet for den grønne, grønlandske geléklump, der indeholder orm?

Tanken er skræmmende. Men heldigvis kan professor i mikrobiel økologi ved Syddansk Universitet, Bo Thamdrup, berolige de urolige.

»Mit bedste gæt er, at det er nogle kolonier af en art af cyanobakterie-slægten Nostoc. Et lignende fund fra Grønland er beskrevet som den Nostoc-art, der hedder søblomme,« fortæller Bo Thamdrup og henviser til fotos på Grønlands Naturinstituts web-site.

Klumpen er ikke gelé hele vejen igennem. Geléen danner kun en kappe omkring cyanobakterierne – en masse mikroskopiske perlekæde-lignende celletråde.

I Kina spiser de 'Blob'

Fakta

Cyanobakterier er også kendt under navnet 'blågrønalger'. Forskerne mener, at det var dem, der for 2,5 milliarder år siden begyndte at fylde Jordens atmosfære med den ilt, som dyr og mennesker i dag er afhængige af. Det skete, da de 'opfandt' fotosyntesen.

Det viser sig, at 'Blobben' faktisk ikke er så sjældent et fænomen, som man måske skulle tro.

»Man finder nogle arter af Nostoc herhjemme i søer, hvor de er kendt som 'søbrombær'. De kolonier er dog både mørkere end dem her, mindre og mere opdelte – de ligner brombær. I Kina spiser man dem.«

»Der er i øvrigt beskrevet flere arter af Nostoc fra Vestgrønland lige fra Igaliko til Disko,« fortæller Bo Thamdrup.

De forskellige arter varierer i form og farve. De fleste hører til i ferskvand, men enkelte findes i havvand.

Orm er ikke almindelige i Nostoc

Men hvad så med de opsigtsvækkende orm i geléklumpen?

»Det kan være, at ormene indeni æder cyranobakterierne – eller måske bruger de bare klumpen som gemmested,« vurderer Bo Thamdrup.

Vi takker ’mikrobiel økologi’-professoren for hans gode svar. Det er betryggende, at videnskaben kan få farlige monstre til at tage sig helt tilforladelige ud.

Spørg Videnskaben takker også vores læser Søren Labansen for fotografierne og det gode spørgsmål – vi sender en T-shirt med posten.

Husk, at du også kan stille spørgsmål til Spørg Videnskaben, hvis du undrer dig over et eller andet.

Eller du kan læse masser af sjove spørgsmål og svar i vores to bøger ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ og ’Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?

Fakta

Cyanobakterierne i 'Blobben' kan optage og opbevare kvælstof fra luften, så de på et senere tidspunkt kan klare sig i kvælstoffattige miljøer.

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk