Et lyn slog i weekenden ned i NASA’s affyringsrampe, hvor en ny mega-raket venter på opsendelse - og det gav nogle spektakulære billeder.
Det skriver Business Insider.
\ Læs mere
En video delt af fotografen Jerry Pike på Twitter, viser øjeblikket, hvor lynet knækker på himlen og finder forbindelse til spidsen på den enorme affyringsrampe.
Selvom det ser voldsomt ud, har NASA meldt ud, at nedslaget ikke gjorde nogen form for skade på hverken affyringsrampe eller raketten, der har navnet Artemis I, måler 30-etager og efter planen skal sende mennesker til Månen.
En større test, som var den sidste, inden raketten skydes afsted på en ubemandet mission, måtte dog udskydes, kunne New York Times berette, ifølge Business Insider.
I alt fire lynnedslag ramte rampen i søndags, og mens tre af dem var små, var der et fjerde, der ifølge Jeremy Parsons, NASA-manager, var det »stærkeste, vi har set, siden vi installerede det nye lynbeskyttelsessystem,« skriver mediet.
Det var angiveligt takket være det nye system, der består af en mast lavet af fiberglas, der via en ledning leder lynet ned mod jorden, at Artemis I slap uskadt fra det voldsomme vejr.
Ifølge Business Insider er Artemis I den første raket i rækken af flere gigantiske raketter, der har været over et årti undervejs. Den består af fire store motorer, raketforstærkere og en Orion-rumkapsel.
\ Læs mere
rf

































