Stjernekiggere og romantikere har gode chancer for at se stjerneskud, når stjerneskudssværmen Geminiderne er aktiv i perioden 4.-17. december. Størst aktivitet forventes natten mellem 13. og 14. december omkring klokken 00.30 dansk tid.
Geminiderne udstråler fra et punkt i stjernebilledet Gemini (Tvillingerne) tæt på de to klare stjerner, Castor og Pollux.
I løbet af aftenen og natten vil Tvillingerne vandre hen over den sydøstlige, sydlige og senere sydvestlige del af himlen.
Da Månen er ny 13. december, og Geminiderne topper kort tid efter midnat, vil forholdene i år være helt optimale – hvis altså vejret ikke driller.
Geminiderne giver op til 120 stjerneskud i timen
Ved maksimum forventes Geminiderne at levere op til 120 stjerneskud i timen.
Dette tal er dog en idealiseret værdi, og den angiver, hvor mange skud der kan ses under helt perfekte forhold: helt klar og helt mørk himmel, udsyn til hele himlen og stjerneskuddenes udstrålingspunkt lige over hovedet.
Da alle disse betingelser normalt aldrig er opfyldt, ser man altid færre skud, end der er lagt op til. I praksis kan der derfor sagtens gå adskillige minutter mellem de enkelte stjerneskud natten mellem 13. og 14. december.
De bedste betingelser for at se stjerneskud findes ude på landet – fjernt fra byens lysforurening.
Jo mørkere himlen er, desto flere lyssvage stjerneskud kan du se. Og det er dem, der er flest af. Befinder du dig i eller nær en by, er det bedst at finde et sted, hvor du ikke bliver blændet af gadelygter eller anden belysning.
Asteroide, der støver?
De fleste af årets markante meteorsværme opstår, når Jorden i sin bane om Solen flyver gennem skyer af støvpartikler efterladt af kometer. De partikler, der giver anledning til Geminiderne, stammer fra et objekt ved navn Phaethon, hvis bane både krydser Mars’, Jordens, Venus’ og Merkurs baner.
Der er tale om et himmellegeme, der er cirka fem kilometer i diameter. Det er kategoriseret som en PHA (Potentially Hazardous Asteroid: potentielt farlig asteroide).
Alle himmellegemer, der er større end cirka 100 meter i diameter, og som kommer tættere på Jorden end 7,5 millioner kilometer, får denne betegnelse. Til dato er der fundet 1.354 PHA’er.
Nogle forskere mener, at Phaethon er et brudstykke af asteroiden Pallas, og at Geminidesværmen er stumper fra dengang, Phaethon brød væk fra Pallas. Men beregninger har vist, at det materiale, der skaber Geminiderne, snarere er blevet slynget væk fra Phaethon, mens den befandt sig tæt på Solen.
I 2009 blev Phaethon studeret, mens den passerede Solen, og her så forskerne faktisk en udstrømning af støv. Mængden af støv, der strømmede væk fra Phaethon, var imidlertid mindre end det, der er nødvendigt for at genforsyne Geminiderne.
Det er dog muligt, at Phaethon tidligere har været mere aktiv.
Phaeton kommer nærmere Jorden
14. december 2093 vil Phaethon passere Jorden i en afstand på 2,9 millioner km. Selv om det lyder af meget, så svarer det til kun 7,5 gange gennemsnitsafstanden mellem Jorden og Månen. Måske kan astronomerne til den tid få større indsigt i, hvilken type objekt der er tale om.
Uanset hvordan Geminiderne er opstået, kan vi alle glæde os over stjerneskuddene.
Med optimale forhold i år – hvis vejret ikke stiller sig i vejen – er der god grund til at kaste et blik på himlen i nætterne omkring sværmens maksimum og naturligvis omkring midnat mellem 13. og 14. december.
