Med jævne mellemrum observerer astronomerne et ekstremt intenst udbrud af gammastråling - et såkaldt gammaglimt - fra det ydre rum.
Disse gammaglimt er så energirige, at de nødvendigvis må stamme fra meget voldsomme begivenheder i universet.
Det var længe et mysterium, hvordan disse kraftige energiudladninger bliver skabt. Astronomerne mener nu, at de fleste gammaglimt opstår, når en hurtigt roterende kæmpestjerne dør i en supernova-eksplosion.
Men professor Serguei Komissarov fra University of Leeds i England har sammen med sine kolleger fundet en anden proces, der kan forklare de længstvarende gammaglimt: De stammer angiveligt fra dobbeltsystemer, hvor et sort hul sluger en almindelig stjerne.
Forskningsresultatet bliver publiceret i tidsskriftet Monthly Notices of the Royal Astronomical Society.
Beregninger stemmer med observationer
Forskerne mener, at det sorte hul kan dykke ned i stjernen og ende i dens centrum. Herfra kan det sorte hul opsluge stjernen indefra. På vejen til stjernens centrum vil den stærke tyngdekraft fra det sorte hul få stjernens stof til at rotere med høj hastighed, så stoffet bliver varmet op og udsender den kraftige gammastråling.
»Vores viden om mængden af stof, der samles omkring et sort hul, og om stjernens rotationshastighed, giver os mulighed for at beregne, hvor lange disse glimt vil være - og resultaterne stemmer fint overens med observationer fra satellitter,« siger Serguei Komissarov i en pressemeddelelse.
Teorien er baseret på målinger fra NASA-satellitten Swift, der netop er sendt op for at observere gammaglimt. Glimtene kunne vare længere, end supernova-teorien kan forklare, for det tager ikke lang tid for en stjerne at kollapse til et sort hul.
Når gammaglimtene varer i mange minutter, passer forklaringen med det sultne sorte hul bedre. Det sorte hul vil nemlig slynge stjernens stof rundt med så stor kraft, at centrifugalkræfterne vil være i stand til at modstå tyngdekraften i forholdsvis lang tid. Faktisk netop så lang tid, at det passer med de længstvarende af de gammaglimt, som Swift har detekteret.
