'Atmospheric fireworks' hedder det smukke billede af et gammelt middeladerslot, som er taget i Dordogne, Frankrig. Det er blot ét af de mange vanvittige billeder udvalgt af årets 'Milky Way Photographer of the Year'-konkurrence. (Foto: Julien Looten)
Se de fortryllende fotos: Årets bedste billeder af Mælkevejen er kåret
Galaksens utrolige væsen er fanget fra hele Jorden. Se Mælkevejen blandt sneklædte bjergtoppe i Slovenien, over mystisk jordpyramider USA og stormende ned mod Jorden i New Zealand.
Galaksens utrolige væsen er fanget fra hele Jorden. Se Mælkevejen blandt sneklædte bjergtoppe i Slovenien, over mystisk jordpyramider USA og stormende ned mod Jorden i New Zealand.
Herakles (eller Herkules, som romerne kaldte ham) var blevet bragt til Olympen - gudernes bjerg.
Her gav den lille Herakles sig til at drikke mælken fra Heras bryst. Hera, der var gudernes dronning, sov, mens den sultne Herakles drak.
Men Herakles kom til at bide Hera, og hun for op i et raseri og kastede Herakles bort. Ud fløj mælk fra gudindens bryst.
Og sådan blev Mælkevejen skabt. I hvert fald hvis man skal tro myten, der stadig i dag lægger navn til den galakse, som huser vores trygge jordklode i Solsystemet.
Om det er Heras mælk, der får Mælkevejen på himlen til at lyse op i smukke farver, er imidlertid ikke emnet for denne artikel. I stedet skal du se 10 billeder af den spiralformede Mælkevej - taget fra Jorden.
Der er ingen dansk deltagelse i denne syvende årlige udgave af konkurrencen, men fotografierne stammer fra 15 forskellige lande, fra det fjerne Argentina, Oman og Yemen, til de mere hjemlige egne som Frankrig, Schweiz og Italien.
Annonce:
\ På jagt efter Mælkevejen
Vil du selv gerne ud at fange et glimt af Mælkevejen?
For at se Mælkevejen kræver det et godt udsyn til den stjernerige nattehimmel. Der skal hverken være lys fra byen nær dig eller lys fra Månen.
Du kan kende galaksen ved, at den ligner en spiral. Den bøjer sig i en række, linje eller, ja, vej af lys.
Fra Jorden kan du selvsagt ikke se hele Mælkevejen og dens fulde spiral, med hvad der ligner lange arme. Jorden og Solsystemet ligger som bekendt inde i Mælkevejen, hvorfor det er svært at få et helhedsbillede med det blotte øje.
Vi starter på den anden side af jordkloden, hvor en fotograf fangede et billede af Mælkevejen fra det højeste bjerg i New Zealand, som har været lang tid undervejs.
»Et billede, jeg har længtes efter at tage, fordi jeg vidste, at det ville indkapsle bjergene og himmel elementerne perfekt,« fortæller fotografen Tom Rae.
Aoraki / Mt Cook National Park, New Zealand. (Foto: Tom Rae)
Mennesket i det fjerne
Det næste billede er taget i Jordan, hvor mennesker har levet i flere årtusinder, og hvor nogle af de tidligste samfund spirede med arkitektur, som for længst er blevet del af verdensarven på UNESCO.
Ørkenstaten i Mellemøsten er også beriget af store, øde områder. Ørken, hvor lys fra bylivet ikke når ud, hvor slet intet lys når ud i nattens mørke. Ja, altså udover lys fra rummet.
Nattehimlen lyser op, som fotografen her har fanget på sit kamera. Med vilje er der placeret et lille bitte menneske for enden af klipperne for at vise, hvor lille mennesket er, og hvor lille vores natur er i forhold til den mægtige galakse.
Wadi Rum Desert, Jordan. (Foto: Mihail Minkov)
Frodigt landskab
Hvis man kniber øjnene lidt sammen og sletter bjergene i baggrunden, kunne man fristes til at tro, at billedet var taget tæt ved Danmark med et hav af lyngplanter i forgrunden.
Men billedet er fra Californien i USA.
Annonce:
Et fugtigt vinterhalvår havde ifølge fotografen givet en exceptionel blomstring af vilde lupin-planter.
»Selvom dette sted var specielt, var det den utrolige farvepalet på nattehimlen, som jeg fangede den aften, der virkelig løfter billedet. Hver gang jeg ser tilbage på billedet, kan jeg stadig dufte blomsterne,« fortæller fotografen, Brandt Ryder.
Eastern Sierra, Californien. (Foto: Brandt Ryder)
Mystiske jordpyramider
Igen kan billedet snyde. Det er ikke et billede taget i en ørken i Mellemøsten eller på det afrikanske kontinent. Billedet er endnu engang fra Guds eget land.
Fotografen var til en natfoto-konference i Utah, USA. Her mødtes et fællesskab af fotografer for at inspirere hinanden og tage naturbilleder. Placeringen af mødet var perfekt egnet til at fotografere naturfænomenet hoodoo - på dansk jordpyramide - som er skabt af erosion.
Men fotografen selv var mest optaget af den Mælkevej, der i nattens mørke viste sig bag jordpyramiden.
Kanab, Utah, USA. (Foto: Stephanie Thi)
Pumaens udsigt i nattens mørke
Hvad mon dyrene tænker, når de kigger ud i verdensrummet?
Det spørgsmål har fotografen sikkert tænkt på, da han overnattede i et plateau i Atacama-ørkenen i Chile, som er kendt for huse pumaer - også kendt som bjergløver. Fotografen fik dermed mulighed for at se noget af det, som pumaerne oplever, når de trasker rundt om natten.
Alperne strækker sig hele vejen til Slovenien, og det samme gør synet af Mælkevejens farverige spiralform.
Billedet er taget i de kølige måneder fra det højt beliggende bjergområde i det lille land.
»Jeg vidste, at jeg ville fange sæsonens nok sidste vintermælkevejsbue over de snedækkede bjergtoppe, og stedet var en slags sidste øjebliks idé, mens vi kørte mod Vršič-passet. Nogle gange betaler det sig at være lidt mere spontan,« lyder det fra fotografen bag, Matej Mlakar.
Vrsic Pass, Slovenien. (Foto: Matej Mlakar)
Kulmørke og galaksens lys
Jagter man de bedste billeder af nattehimlen og Mælkevejen er hovedreglen: Jo mørkere, jo bedre. Og i Yemens ørken bliver de forhold ikke bedre.
»Nattehimlen på Socotra er kategoriseret som Bortle 1 på Dark Sky-skalaen - det mørkeste, man overhovedet kan få. Men det var ikke kun den mørke himmel - det var forgrundens fremmedartede udseende, der virkelig tog pusten fra mig,« fortæller fotografen, Rositsa Dimitrova.
Socotra island, Yemen. (Foto: Rositsa Dimitrova)
Ferieøens fortryllende udsigt
På Tenerife finder vi næste billede af den fortryllende Mælkevej.
Annonce:
Ifølge fotografen byder øen på ideelle forhold til at tage billeder om natten af Mælkevejen. Specielt hvis man har forvildet sig op i 2.000 meters højde i Teide Nationalpark, hvor billedet her er taget.
Mirador El Tabonal Negro, Tenerife, Spainen. (Foto: Maximilian Höfling)
Enebær spyder galaksen ud
Mælkevejen ser nærmest ud til at blive skudt ud af en lille enebærbusk på det næste billede.
Fotografen selv beskriver lyset på himlen over den lille busk som »en kosmisk dans«.
Jebel Shams, Oman. (Foto: Benjamin Barakat)
Nattehimlens terapi
Sidste billede ser næsten uvirkeligt ud. Det kunne næste ligne, at det var tegnet af kunstig intelligens, efter et menneske har forslået: Tegn et overvældende billede af Mælkevejen, som lyser ned på et hus.
Men det er et foto. Mælkevejen spirallignende form kommer helt klart til syne, og farverne er meget fremtrædende.
Aoraki/Mt Cook National Park, New Zealand. (Foto: Kavan Chay)
Dette var som sagt bare et udpluk af årets bud.
Hvis du vil se flere vilde, voldsomme og vidunderlige billeder af vores galakse, kan du besøge konkurrencens hjemmeside.
...et kæmpespring for din viden! Få Videnskab.dk's gratis nyhedsbrev om rummet.
Tak! For at blive endeligt tilmeldt, har vi sendt dig en mail, hvor du skal bekræfte din tilmelding. Tjek venligst dit spamfilter, hvis mailen ikke lander i din indbakke.
Der opstod en fejl under tilmelding til vores nyhedsbrev.
PhD., Adjunkt ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet samt Research fellow ved Institut for Psykiatri og Adfærdsvidenskab, Stanford Universitet.