Rusland og det tidligere Sovjetunionen har i mange år sendt levende væsener ud i rummet.
Ét af de første dyr i rummet var Laika – en gadehund fra Moskva, som blev verdenskendt i 1957. Hun var én af flere hunde, der blev sendt op for at teste, hvordan opsendelse og rumrejser påvirker levende dyr.
Det var en enkeltbillet til verdensrummet. Det var nemlig aldrig meningen, at Laika skulle vende tilbage til Jorden, for det var rumkapslen ikke designet til, ifølge Smithsonian Magazine.
Hunden døde kort efter opsendelsen, fordi en teknisk fejl var skyld i, at temperaturen i kapslen blev alt for høj.
Der var dog ingen hund ombord på den rumkapsel, der for nylig landede i Orenburg-regionen i Rusland, ikke langt fra grænsen til Kasakhstan. Men rumkapslen, som har fået tilnavnet 'Noas ark', var fuld af liv – og denne gang var den designet til, at de rumfarende skulle overleve.
Eksperimentet undersøger stråling og mikrogravitation
Kapslen, kaldet Bion-M nummer 2, har bevæget sig i en særlig bane rundt om Jorden i 30 dage med den levende last:
- 75 levende mus i små kamre
- Over 1.000 bananfluer
- Cellekulturer
- Plantefrø
- Andre levende organismer
Formålet er at undersøge, hvordan dyr, planter og andre organismer reagerer på stråling og mikrogravitation efter 30 dage i det, der kaldes 'en polar bane'. Polare baner går hen over Jordens poler, som følger jordaksen.
Første gang mennesker rejste i en sådan polar bane var tidligere i år på SpaceX-missionen Fram2, med den første norske astronaut, Jannicke Mikkelsen, ombord. Videnskab.dk har skrevet om hendes rumrejse i denne artikel: 'Nedtællingen er i gang: Norges første astronaut gør klar til opsendelse'.
Det er både mere udfordrende og dyrere at sende rumfartøjer op i en polar bane. Det skyldes, at det kræver mere energi og dermed mere brændstof. Både dyr og mennesker bliver også udsat for mere stråling i en polar bane.
Polare baner bruges kun sjældent til bemandet rumfart, men ofte til satellitter. Man er i højere grad udsat for stråling over polerne, og længere bemandede missioner kan være risikable, skriver Arvid Bertheau Johannessen i en e-mail.
Han er fagchef for bemandet rumfart og udforskning ved Direktoratet for rumvirksomhed i Norge (som tidligere blev kaldt Norsk Rumcenter).
»Jeg antager, at dette er et af de aspekter, man ønsker at undersøge nærmere her,« skriver han.
Mange dyr i rummet, men ikke i den polare bane
Der har været mange forsøg med dyr og planter på andre rumstationer, som har kredset om Jorden, men sådanne forsøg er ikke tidligere blevet udført i denne type bane om kloden.
»Ingen af de biologiske eller zoologiske eksperimenter på rumstationerne har foretaget forsøg med passager ind og ud af nordlyszonen, hvor strålingsforholdene varierer mere end i baner med lavere hældning,« skriver Terje Wahl i en e-mail.
Han er tidligere forskningschef ved Direktoratet for rumvirksomhed i Norge og har også besøgt den russiske rumfartsorganisation Roscosmos i Moskva.
I dag er der langt mindre samarbejde mellem de russiske og de vestlige myndigheder, men der eksisterer stadig en aftale mellem USA og Rusland om at udveksle sæder til astronauter og kosmonauter.
10 mus døde
Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax døde 10 af de 75 mus i rumkapslen under missionen.
Det er uklart, præcis hvorfor de døde, men Oleg Orlov, leder af Instituttet for Biomedicinske Udfordringer ved det Russiske Videnskabsakademi, fortæller, at det hovedsageligt var aggressive hanmus, der var med på rummissionen.
»Men vi har stadig datamængden, som ikke er gået tabt. Vi vil afdække, hvornår og hvordan de døde,« siger han til det russiske nyhedsbureau Interfax.
De russiske myndigheder understreger også, at eksperimentet landede som planlagt, og at det ser ud til, at det meste ombord har klaret sig godt – selvom det stadig er for tidligt at tale om videnskabelige resultater.
Det er indtil videre uklart, hvor mange af de over 1.000 bananfluer, som overlevede.
Bananfluer er en såkaldt modelorganisme. Det er arter, der er meget velundersøgte og bruges til at studere forskellige biologiske fænomener.
Bananfluer har også æren af at være de første levende jordiske væsener nogensinde i rummet, som kom tilbage igen. Det skete med en V-2-raket opsendt af amerikanske forskere i 1947 ifølge den amerikanske fysikorganisation APS.
En generalprøve før russisk rumstation
Det russiske rumkapsel-eksperiment kan ses i sammenhæng med et andet foreslået russisk projekt: En russisk rumstation, der skal kredse i en polar bane, ifølge Space.com.
»Dette eksperiment giver helt klart mening i lyset af en potentielt kommende rumstation i polar bane,« skriver Terje Wahl.
»Og dyrene ombord på denne mission fik langt længere eksponeringstid end den korte rejse, Jannicke Mikkelsen deltog i,« tilføjer han.
Denne type bane er nemlig særligt god til at observere hele jordoverfladen og få overblik over strategisk vigtige nordlige søveje, ifølge Roscosmos og Space.com.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
