Normalt sidder astronauter i sikkerhed bag tætlukkede døre, mens Den Internationale Rumstation, ISS, suser rundt om Jorden med en hastighed på mere end 27.000 kilometer i timen.
Men engang imellem skal astronauterne på rumvandring og altså bevæge sig udenfor, i det åbne rum – en manøvre, der anses for at være både farlig og fantastisk for astronauter.
Hidtil har ingen danskere været på rumvandring. Men under et arrangement i København torsdag aften afslørede den danske astronaut Andreas Mogensen, at han »krydser fingre for« at få oplevet en vandring i det frie rum under sin kommende rumrejse.
»Man er ved at installere nye solpaneler på rumstationen, og hvis jeg er rigtig heldig, vil der i løbet af de seks måneder, jeg er deroppe, komme et forsyningsfartøj med endnu et sæt solpaneler, som vi skal installere,« fortæller Andreas Mogensen, som efter planen skal påbegynde sin rumrejse i august 2023.
»Så der vil måske være mulighed for, at jeg kommer ud på rumvandring. Forestil jer bare at være helt derude, helt alene med en makker og få lov til at bygge og samle sådan et solpanel. Det må være virkelig spændende.«
Mange farer lurer
Indtil nu har der været 252 rumvandringer fra Den Internationale Rumstation, siden det første hold astronauter flyttede ind i 2000.
Så sent som i onsdags var to russiske kosmonauter på vandring uden for rumstationen i fire timer og ét minut.
»At gennemføre en rumvandring er det mest komplicerede, man overhovedet kan lave i rummet, og der lurer mange farer undervejs,« har astronautinstruktør Herve Stevenin fra Det Europæiske Astronaut Center i Tyskland (EAC) tidligere udtalt til Videnskab.dk.
Herve Stevenin var blandt andet med til at træne Andreas Mogensen i rumvandring i forbindelse med hans første rumrejse i 2015. Træningen foregik blandt andet i en kæmpe svømmepøl – du kan komme med til astronautsvømmetræning i denne artikel.
»Andreas er virkelig fantastisk til rumvandringer. Han har udviklet alle de nødvendige færdigheder, og han har fået topkarakterer af NASA. Han lever op til alle kravene – han er perfekt,« lød det blandt andet fra rumvandringstræneren Hervé Stevenin i 2015.
Solpaneler skal udskiftes
På sin første rumrejse, som ’kun’ varede 10 dage, skulle Andreas Mogensen imidlertid primært koncentrere sig om sine eksperimenter. Men på det næste rumeventyr skal han være seks måneder afsted, og dermed får han lidt flere pligter såsom at være med til at vedligeholde rumstationen.
»Rumstationen er enormt kompleks, og der er alle mulige mekaniske og elektriske systemer deroppe, som selvfølgelig bliver slidte, går i stykker og løbende skal repareres og udskiftes. Så det bliver en af mine opgaver deroppe at passe på rumstationen og holde den flyvende,« forklarer Andreas Mogensen.
Langt fra alle vedligeholdelsesopgaver foregår under rumvandringer, men visse opgaver kræver en tur udenfor i rumdragt. Det gælder blandt andet opsætningen af nye solpaneler, som skal forsyne det svævende laboratorium med strøm. De ældste solpaneler på stationen blev installeret i 2000 og har altså fungeret i mere end 20 år.
»Vores solpaneler er blevet slidt og leverer ikke helt så meget strøm, som de gjorde engang. Derudover bliver rumstation større og har brug for mere strøm, så man er gået i gang med at installere nye, moderne solpaneler,« forklarer Andreas Mogensen.
De første nye solpaneler begyndte ifølge den amerikanske rumfartsorganisation NASA at blive installeret ved en række rumvandringer i juni sidste år.
Reb reddede astronauter
Selvom der efterhånden har været mange vandringer i rummet, er det stadig hverken rutine eller ufarligt at kaste sig ud i det åbne rum. Gennem tiden har der været flere dramatiske episoder, men ingen astronauter er omkommet under en rumvandring.
En farlig situation opstod blandt andet i 1973, hvor to astronauter ved et uheld blev slynget bort fra den amerikanske rumstation Skylab. Det skete netop, mens de var ved at reparere en af rumstationens solvinger. Heldigvis bar astronauterne et sikkerhedsreb, som sørgede for, at de kunne vende tilbage til rumstationen i sikkerhed - læs mere om denne og andre dramatiske rumvandringer i artiklen 50 år med rumvandringer.
Ud over et reb bærer astronauter også et andet sikkerhedsudstyr på rumvandringer – det såkaldte SAFER (Simplified Aid for EVA Rescue). Ifølge NASA iklæder astronauterne sig SAFER ligesom en rygsæk, og dermed får de 24 små kvælstofgas-dyser på ryggen, som kan affyres og hjælpe dem med at bevæge sig rundt i rummet.
»Hvis en astronaut skulle blive løsnet og flyde væk, vil SAFER kunne hjælpe ham eller hende med at flyve tilbage til rumfartøjet. Astronauterne kontrollerer SAFER med et lille joystick ligesom på et videospil,« lyder forklaringen fra NASA.
Andreas rumvandring usikker
Under torsdagens arrangement på Københavns Universitet blev det ikke blot afsløret, at Andreas Mogensen drømmer om en rumvandring. Det blev blandt andet også offentliggjort, at Andreas Mogensens kommende mission vil hedde Huginn – et navn, som har hentet inspiration fra den nordiske mytologi.
Selvom Andreas Mogensen håber på at komme på rumvandring, understregede han over for Videnskab.dk, at det langt fra er sikkert, at det vil ske.
»Det er svært at sige, hvor store mine chancer er. Lige nu er det for tidligt at sige, for der er ikke planlagt rumvandringer endnu – det kommer vi til at vide mere om seks måneder inden opsendelse,« siger Andreas Mogensen og fortsætter:
