Det starter måske med en hovedpine, lidt svimmelhed eller træthed. Selv om Solen bager ned, er der ingen sved på huden. Den er tør og rød. Hjertet banker med 180 slag i minuttet og kropstemperaturen stiger kraftigt til over 40 grader. Til sidst mister man bevidstheden, går i krampe og dør.
Hver sommer er hedeslag i det sydlige Europa årsag til mange dødsfald. Alene i Frankrig døde i 2003 15.000 mennesker af heden. Især ældre, børn og personer der indtager bestemte typer medicin, har større risiko for at få hedeslag – eller solstik – om man vil.
Langt fra syden
Herhjemme er problemet med hedeslag endnu til at overskue, men Danmark vil uden tvivl også blive ramt af solstik når den globale opvarmning for alvor sætter ind.
Derfor har Sundhedsstyrelsens Center for Forebyggelse oprettet en arbejdsgruppe, der skal arbejde med information om og forebyggelse mod de forventede følger ved ekstremt vejr.
Indtil videre kan man som dansker slå koldt vand i blodet. Ifølge Landspatientregistret i Danmark blev der under hedebølgen i 2003 kun indlagt 33 mennesker med hedeslag. Under den varme danske sommer 2006 var tallet 42, så der er stadig langt op til sydlige forhold.
Hjernen slår krøller
Det er nøjagtig som i den muntre danske folkekomedie Solstik fra 1950erne, hvor Solen ved Fiskeby Badehotel får gæsternes hjerner – og nærmere bestemt den præoptiske region af hypothalamus – til at slå krøller.
Det er i hypothalamus, at kroppens temperatur-regulering reguleres normalt. Den fungerer som en termostat, der bevarer kropstemperaturen inden for et konstant temperaturinterval.
Forenklet beskrevet, har kroppen termosensorer i hud, muskler og rygmarv, der sender oplysninger om den centrale kropstemperatur til hypothalamus, hvor oplysningerne behandles og kroppen tilpasser beordres herefter til at tage passende fysiologiske og adfærdsmæssige reaktioner ændringer.
Ved normal feber, for eksempel som svar på en bakteriel eller viral infektion, hæver hypothalamus kroppens temperatur for at tillade immunsystemet at arbejde bedre og for at forværre tilstanden for de angribende mikroorganismer.
Ved hedeslag – eller hypertermi – er regulationsmekanismen derimod sat ud af funktion, og kropstemperaturen stiger uden regulering fra hjernens varmekontrolcenter. Svedkirtlerne holder op med at fungere, og kroppen afgiver derved ikke nok varme i forhold til hvor meget den modtager. Det ender med en kraftig overophedning.
Koldt vand i blodet
Kropstemperaturer over 40 ° C er livstruende, og ved 41 ° C kan hjernedød begynde at sætte ind. Varmen ødelægger proteiner og gør fedtstofferne i hjernens membraner flydende. Ved 45 ° C er chancen for overlevelse minimal, selvom mennesker har overlevet med temperaturer så høje som 46 grader.
Det helt centrale, når man skal behandle mennesker med hedeslag er en hurtig nedbringelse af de centrale kropstemperatur, fordi varigheden af hypertermi er den vigtigste faktor for udfaldet. Den syge skal straks bringes i skygge og helst i kølige omgivelser. Alt tøj skal tages af, og kroppen skal overbruses med køligt vand. Kolde isomslag – og specielt ved armhuler og lysken – er også effektive. I alvorlige tilfælde bør den syge bringes til hospital, da iltbehandling og drop ofte er nødvendigt.
Ved hospitalsbehandling af hedeslag kan lægerne desuden tage medicin i brug. Hvis køling og intravenøs væskebehandling ikke virker, kan stoffer som dobutamine, benzodiazepiner spille en vigtig rolle i berolige patienter. Derudover behandles med salte som natriumbicarbonat og mannitol, der skal normalisere saltbalancen.
Genfejl giver ny forståelse
Nyere forskning offentliggjort i april 2008 i tidsskriftet Cell giver måske nøglen til en mere effektiv behandling af hedeslag. Forskerne undersøgte egentlig den genetisk sygdom, malign hypertermi (MH), der en sjælden komplikation ved visse typer af narkose, som kan resultere i en livsfarlig stigning i kropstemperaturen hos patienter med en bestemt genfejl.
Forskerne mener dog, at den pludselige temperaturstigning under anæstæsi hos patienter, der lider af malign hypertermi, skyldes de samme biokemiske processer som ved hedeslag, og at de gener og proteiner, der er defekte ved malign hypertermi også er involveret i forbindelse med udvikling af hedeslag.
»Sammen med hjertefejl, er hedeslag den helt stor synder i de uventede pludselige dødsfald blandt unge atleter og soldater. Med et bedre kendskab til disse mekanismer, kan vi begynde at bedre diagnosticere og behandle begge lidelser, og forhåbentlig spare nogle liv,« mener artiklens medforfatter Robert T. Dirksen fra University of Rochester Medical Center.
Undersøgelsens forfattere mener, at stoffet dantrolene, der får muskler til at slappe af på en endnu mere effektiv måde end andre kendte midler, er et must på operationsstuer til behandling af malign hypertermi og muligvis også til behandling af hedeslag.
