Opdagelsen blev gjort af astronomer, der benytter VISTA-teleskopet (Visible and Infrared Survey Telescope for Astronomy) i Chile.
Astronomerne er en del af et projekt, hvis formål er at kortlægge den indre del af vores galakse.
De bruger det infrarøde teleskop, fordi infrarødt lys kan rejse gennem det støv, som findes i Mælkevejens skive. Støvet kan ellers forvrænge de data, man får tilbage.
Stjernernes lysstyrke afslører afstande
Astronomerne så på en slags variable stjerner, som man kalder cepheider. Det er stjerner med en pulserende lysstyrke, der afhænger af stjernens størrelse.
Jo større stjernen er, jo længere er perioden, hvormed stjernen pulserer. Perioden er konstant, og derfor kan man bruge den til at beregne afstande.
Astronomerne har observeret, hvor lysstærke stjernerne er og sammenlignet det med deres periode. Man kan sammenligne deres tilsyneladende størrelse (den lysstyrke, man ser) med deres faktiske størrelse (beregnet ud fra perioden) og på den måde beregne afstanden til stjernen.
Unge og gamle stjerner holder til forskellige steder
Der findes to typer af cepheider. De unge, store og lysstærke og de gamle, mindre og mere lyssvage. Hidtil har man i galaksens midte, det man kalder galaksebulen, primært fundet de gamle cepheider.
Det er generelt for Mælkevejen, at der er ældre stjerne i galaksebulen end i skiven, der ligger omkring. Galakseskiven er rig på gas og støv, og derfor dannes der nye stjerner.
Astronomerne opdagede 655 cepheider i galaksebulen. 620 af dem var af den forventede type; de gamle cepheider, men 35 af cepheiderne var unge og lysstærke. Stjernerne er mindre end 100 millioner år gamle – små børn i astronomisk sammenhæng.
Ikke set før: Unge stjerner fordelt i tynd skive
Den sælsomme opdagelse blev ikke mindre bemærkelsesværdig, da astronomerne så på fordelingen af de unge stjerner.
Der ser ud som om, de unge stjerner er fordelt i en tynd skive omkring den centrale bule – et syn, der ikke er set før.
Skjult bag støv og gas
Man har ikke opdaget skiven af unge cepheider før nu, fordi de er skjult af et tykt lag af gas og støv. Studiet er et glimrende eksempel på, hvordan man kan bruge lys i andre bølgelængder til at opdage ting, man ikke kan se i synligt lys.
Hvordan er de havnet i midten af det hele?
I fremtiden vil astronomerne undersøge, om stjernerne er født i skiven tæt på Mælkevejens midte, eller om de har flyttet sig tættere på centrum efter at være dannet i den store galaktiske skive.
Mælkevejens centrum er stadig et stort mysterium for os, men det er opdagelser som denne, der er med til at give os en forståelse for, hvordan galaksen er dannet og fungerer.
