Endelig står det klart, hvorfor en del af Plutos største måne, Charon, er rød. Den røde farve kommer fra Pluto selv og er kemisk behandlet metangas, der er flygtet fra Plutos atmosfære over til Charon. Det skriver NASA.com.
Den nye opdagelse er publiceret i et studie i tidsskriftet Nature.
Den røde del af Plutos største måne blev opdaget af NASAs New Horizons rumfartøj tilbage i juni 2015. Forskerne har brugt det sidste år på at analysere billeder og andet data som rumfartøjet har indsamlet, og nu har de løst mysteriet bag den røde farve:
Methangas undslipper Plutos atmosfære, bliver ‘fanget’ af Charons tyngdekraft og fryser til den iskolde overflade på Charon. Derefter sker der en kemisk behandling af metangassen, da ultraviolet lys fra Solen laver metangassen om til tungere kulbrinter og til sidst rødlige organiske materialer kaldet ‘tholiner’.
»Hvem ville have troet at Pluto er en graffiti-kunster, der spraymaler dets måne med en rødlig plet, som dækker et område på størrelse med New Mexico?,« spørger hovedforfatter af studiet og forsker ved Lowell Obervatory i USA Will Grundy ifølge NASA.com.
»Hver gang vi forsker, finder vi overraskelser. Naturen er utroligt opfindsom i forhold til at bruge de grundlæggende love for fysik og kemi til at skabe spektakulære landskaber,« fortsætter han.
Charon har en diameter på 1.212 kilometer og er sammen med Pluto 248 år om at nå en gang rundt om Solen.
Vejret på Charon er meget ekstremt, da månen veksler mellem at være i 100 års uafbrudt sollys og 100 års uafbrudt mørke. I mørkeperioden falder overfladetemperaturen til minus 257 grader, hvilket er koldt nok til at fryse metangas ned til et fast stof.
»Metan-molekylerne hopper rundt på Charons overflade, indtil de enten flygter tilbage til rummet eller lander på den kolde pol, hvor de fryser til et fast stof, som danner et tyndt overfladelag af metan-is, der bliver der indtil sollyset kommer tilbage i foråret,« siger Will Grundy ifølge NASA.com.
Men mens metan-is smelter væk forbliver de tungere kulbrinter, som gassen laves om til, på overfladen.
Ifølge forskerne åbner studiet op for, at andre små planeter i Kuiperbæltet med måner kan ‘male’ samme atmosfæriske ændringer på deres måner.
