Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Mars-rejse kan skade hukommelsen og give angst

Annonce:

NASA's planer om et besøg på Mars i 2030'erne kræver en hel del forberedelse. En del af arbejdet går på at undersøge, hvordan det egentlig vil påvirke et menneske at nå den røde planet.

Og nu viser ny forskning, at et årelangt eventyr til Mars kan skade astronauternes hjerner, skriver NBC News.

Den lange rumrejse vil nemlig betyde, at astronauterne bliver bombarderet med så meget kosmisk stråling, at det potentielt kan gå ud over hukommelsen og højne risikoen for angst.

Det viser det nye studie, hvor forskerne bombarderede mus med den samme type stråling, som man bliver ramt af i rummet, og derefter undersøgte musenes hjerner.

»Vores data giver yderligere bevis for, at lange rumrejser udgør en reel og unik trussel for integriteten af vores nervekredsløb i hjernen,« skriver Charles Limoli og hans kollegaer i studiet.

LÆS OGSÅ: En tur til Mars koster astronauterne en del af hjernen

Selvom eksperimentet er udført på mus, mener forskerne, at resultaterne med stor sandsynlighed også gælder for mennesker.

Annonce:

Samme forskergruppe har allerede udført et studie, som viser, at den kosmiske stråling kan give uhelbredelige skader på hjernen.

NASA vurderer, at man enten må bruge mere materiale til rumfartøjet end normalt for at beskytte astronauterne mod strålingen, eller bruge bedre og mere effektive materialer.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

LÆS OGSÅ: Den store drøm om Mars