Et sort hul er netop blevet opdaget forholdsvis tæt på Jorden.
Det skriver rummediet Space.com.
Navnet på det sorte hul er Gaia-BH3. Opkaldt efter det europæiske rumteleskop Gaia, der registrerer millioner og atter millioner af stjerners bevægelse på det uendelige lærred over vores hoveder.
Men det var altså lige rundt om hjørnet, blot 2.000 lysår fra Jorden, at astronomerne fandt det sorte hul ved brug af teleskopet Gaia.
»Denne slags opdagelser laver du kun en gang i din karriere,« lyder det fra ledende forsker Pasquale Panuzzo fra det franske observatorium i Paris (CNRS) til Space.com.
»Sorte huller på denne størrelse har normalt kun været observeret i fjerne galakser,« uddyber han.
2.000 lysår lyder måske af meget, men afstanden er en dråbe i et endeløst hav, når vi taler om rummet. Og faktisk gør ‘den korte afstand’, at det er det sorte hul, der er næsttættest på os af dem, vi kender til.
\ Hvor stort er et sort hul?
Et sort hul er – i kosmisk målestok – meget småt.
Massen af sorte huller måles i solmasser, hvor en enkelt solmasse er massen (vægten) af vores egen Sol, som vejer ca. 1,99 billioner billioner ton (1,99×10^30 kilo).
Små sorte huller i rummet er mellem 3 og cirka 100 solmasser.
De store tunge sorte huller, som det i midten af vores galakse, vejer flere millioner solmasser. Det største sorte hul, man kender til, er omkring ti milliarder solmasser.
Et sort hul er seks kilometer i diameter per solmasse.
Læs mere i artiklen ‘Kunsten at veje et sort hul‘.
Kilde: Marianne Vestergaard, Lektor ved Niels Bohr Institutet
Det tætteste sorte hul ligger 1.560 lysår fra Jorden og bliver kaldt for Gaia-BH1. Dets masse er cirka 9,6 gange større end Solens masse.
Normalt er den gennemsnitlige masse på sorte huller i Mælkevejen omkring den samme som Gaia-BH1’s, altså omkring de 10 gange solens masse.
Men Gaia-BH3 har altså en masse, der er 33 gange større end Solens. Altså tre gange større end gennemsnittet for Mælkevejens sorte huller.
Prip
