Tirsdag vendte det ubemandede rumskib SpaceX Dragon tilbage til Jorden efter en tur til Den Internationale Rumstation (ISS). Med ombord havde rumskibet hundrede af Lego-klodser, der har tilbragt de sidste to år i rummet.
Lego-klodserne er blevet brugt i forsøg på at vise, hvordan vægtløshed påvirker simple maskiner, og astronauterne har bygget triller og balancebomme.
Lego-model af ISS bygget – på ISS
Hernede fra Jorden har det været muligt at bygge med, og se hvordan Jordens tyngdekraft ændrer på, hvordan maskinerne opfører sig.
En af de ting, der blev bygget, er en Lego-model af ISS om bord på ISS. Modellen var ca. en meter lang og kan kun bygges i rummet, da den ville kollapse under sig egen vægt, hvis den blev bygget her på Jorden.
Mere Lego rejser gennem universet
Dog er dette ikke det eneste Lego, der findes i rummet.
Om bord på Juno-sonden, der er på vej mod Jupiter, findes tre små Lego-figurer af den romerske gud Jupiter, hans hustru Juno og astronomen Galileo Galilei, der opdagede Jupiters fire største måner; Callisto, Io, Ganymedes og Europa.