Astronomer har observeret et udbrud fra en vulkansk komet, der flyver gennem Solsystemet, skriver Live Science.
Kometen, der kendt som 29P, er omkring 60 kilometer bred og tager omkring 15 år om at kredse om Solen. 29P menes at være den mest vulkansk aktive komet i vores solsystem.
Udbruddet skete den 22. november, hvor formentlig »mere end en million tons materiale« blev udstødt fra kometen med en hastighed på op til 1.300 kilometer i timen, fortæller en astronom til Live Science.
Efterfølgende er to mindre udbrud fundet sted den 27. og 29. november.

I modsætning til vulkaner på Jorden, som udstøder skoldende varm magma og aske, spytter 29P ekstremt kolde gasser og is ud fra sin kerne. Denne usædvanlige type vulkansk aktivitet er kendt som kryovulkanisme eller ‘kold vulkanisme’.
Kryovulkaniske kometer har en overfladeskorpe, der omgiver en hovedsagelig fast is-kerne. Over tid omdanner stråling fra solen kometens iskolde indre fra fast til gas, hvilket forårsager en opbygning af tryk under skorpen. Strålingen fra Solen svækker også kometens ydre, og det store tryk får den til at revne, og ‘kryomagma’ skyder ud i rummet.
P29 menes at stamme fra Kuiperbæltet – en ring af kometer og asteroider, der kredser om Solen længere ude end nogen af planterne.
James Webb-Teleskopet er planlagt til at se nærmere på 29P i begyndelsen af næste år.
jg