Om aftenen lørdag 8. oktober i år bevægede Jorden sig igennem en sky af støv og klippe fra kometen Giacobini–Zinner, der oplyste nattehimlen over Europa med stjerneskud
Giacobini–Zinner kommer fra et punkt i stjernekonstellationen Draco (‘Dragen’), som Jorden passerer igennem hvert år i november, hvilket resulterer i en meteorregn, der kaldes Draconiderne.
I år forudsagde astronomer, at Jorden ville se usædvanligt mange meteorer, fordi planeten i 2011 ville bevæge sig gennem særligt tætte dele af konstellationen. I denne video kan du så se det øjeblik, hvor et Draconid-meteor exploderer og brænder op i Jordens atmosfære.
Meteor filmet fra fly
De dramatiske billeder stammer fra et projekt, hvor astronomer prøver at observere særligt vigtige meteorregn ved hjælp af flyvemaskiner, så eventuelle skyer ikke kommer i vejen.
Detlef Koschny, som leder det europæiske rumfartsagenturs (ESA) Meteor Efterforsknings Gruppe, fik derfor pakket sine kollegaer med kameraer og en masse andet udstyr i to Falcon-20-fly og sendte dem op over skyerne for at observere meteorer.
Draconiderne kulminerede som forudsagt: Et lille højdepunkt kl. 17:30 GMT (engelsk tid, hvilket vil sige kl. 18:30 dansk tid) og så et større kl. 20:05 GMT, fortæller han.
100 år gamle meteorstumper
\ Fakta
Meteorer brænder som regel op mellem 80 og 120 kilomter over jordoverfladen; langt højere oppe end ruteflys normale flyvehøjde.
De to fly fløj i parallelle baner omkring 100 kilometer fra hinanden og pegede kameraer mod de samme himmelstrøg. De indsamlede data vil gøre det muligt at triangulere hvert enkelt meteor for at fastslå deres højde og bane og analysere, hvordan de afstødte materiale.
Man har regnet ud, at de fleste af de meteorer, der ramte Jorden 8. oktober blev afstødt fra Giacobini–Zinner omkring år 1900 og har kredset om Solen siden da.
Detlef Koschnys hold formåede også at optage mindst ét meteors lysspektrum, hvilket vil gøre det muligt at regne ud, hvilke materialer meteoret bestod af.
Draconiderne er vigtige, selvom de ikke er så synlige
Det er vigtigt at forstå Draconiderne, fordi de i modsætning til andre meteorstrømme kan udgøre en fare for rumfartøjer i kredsløb om Jorden. Selv små partikler kan beskadige solpaneler eller følsomt måleudstyr.
Netop derfor er det en skam, at Draconiderne ofte bliver overset til fordel for mere synlige fænomener i november, såsom Leoniderne – en meteorregn, der kommer fra et punkt i stjernekonstellationen Løven.
Draconiderne bevæger sig langsomere i forhold til Jorden, så vi ser ikke mange af de små stykker brænde op. Men de er der stadig, måske i lige så stort antal som Leoniderne, det er bare sværere at finde dem, fortæller Detlef Koschny.
