Det tager jordkloden 24 timer at dreje sig en omgang om sig selv. Når den har gjort det 365 gange, er der gået et år ifølge kalenderen.
Men i virkeligheden er Jorden cirka 365 og et kvart døgn om sin årlige rejse rundt om Solen.
Der er altså ikke overensstemmelse mellem vores kalenderår og et astronomisk år.
»Verden er noget rod. Jorden roterer et ikke helt antal gange rundt om sig selv i løbet af et år. Så der bliver hele tiden noget til overs,« forklarer Erling Poulsen, der er observator og leder af observatoriet i Rundetårn og har forsket i kalendre og astronomiens historie.
Skuddag og skudår har altid givet problemer
Kalenderen er et slags tællesystem, og når man tæller, bruger man hele tal. Derfor er der uoverensstemmelse mellem de dage, vi tæller, og årets reelle længde, fortæller Erling Poulsen.
Hvert fjerde år har Jorden opsparet en ekstra dag. Den propper vi ind i kalenderen som skuddag 24. februar i år, der er delelige med fire.
Men hvorfor i alverden har man lige nøjagtig valgt 24. februar? Og hvorfor var år 1900 ikke skudår, selvom det går op i fire?
Skudåret og skuddagen har altid været årsag til en masse problemer og polemik. I fortiden gav det rigtig meget rod i kalenderen.
Julius Cæsar ændrede kalenderen og indførte skuddag
I år 46 før vor tidsregning var den gældende kalender efterhånden hele 67 dage bagud i forhold til årstiden.
Det var noget rigtigt bras for landmændene, der ikke kunne konsultere kalenderen og finde frem til, hvornår de skulle gøre hvad.
Det fik den smarte og temmeligt mægtige romerske leder Julius Cæsar til at forlænge år 46. Det 355 dage lange år fik 67 dage ekstra plus en skudmåned på 23 dage.
Det blev til et år på 445 dage. Ikke overraskende døbte romerne året Annus Confusionis, forvirringens år.
Men derefter kunne Julius Cæsar indføre et nyt år. Det var baseret på Solens gang, og det varede 365 dage, dog med den undtagelse, at hvert fjerde år skulle have tilføjet en ekstra dag, en skuddag.
Kalenderen kendes i dag som den julianske kalender.
LÆS OGSÅ: Forskere: Året kunne lige så godt starte ved forårsjævndøgn
24. februar var årets første dag
Skuddagen skulle gerne lægges på et tidspunkt, så det ikke bare blev en ekstra arbejdsdag.
»Grunden til, at man landede på netop den 24., var, at februar i månekalenderen var årets sidste måned med 23 dage. Da fejrede man nytåret i flere dage, så det var oplagt at lægge dagen dér,« forklarer Erling Poulsen.
Dengang blev 29. februar ikke skrevet ind i kalenderen. I stedet var der to dage, der svarede til 24. februar, hvoraf den første var skuddagen.
Hvorfor februar i dag skiller sig ud fra de andre måneder, kan du læse om i artiklen ‘Hvorfor har februar kun 28 dage?‘
\ Dagene fik nummer efter reformationen
29. februar blev langsomt arbejdet ind i kalenderen efter reformationen.
Hidtil havde alle dage haft et helgennavn, bortset fra skuddag, der bare hed skuddag.
Det var mere praktisk at nummerere dagene, og i 1800-tallet var helgendagene forsvundet fra kalenderen.
Pave Gregor XIII slettede 10 dage
Men Julius Cæsars kalender var ikke helt præcis. I gennemsnit varede et juliansk år 365,25 døgn, men et astronomisk år varede kun 365,24219878 døgn.
Over tid opbyggede det en forskel mellem kalenderåret og det astronomiske år. I 1582 var forskellen vokset til 10 dage. Uoverensstemmelsen havde plaget kirken længe, fordi det betød, at man ikke kunne fastsætte påsken.
Så pave Gregor XIII gjorde det modsatte af Julius Cæsar. Han slettede ti dage fra kalenderen, sådan at torsdag den 4. oktober blev til fredag den 15. oktober i 1582.
»Ændringen blev indført i den katolske kirke, men i Danmark, som på det tidspunkt var blevet protestantisk, var alt, hvad paven sagde, djævelens værk. Så vi hoppede ikke med på den før i år 1700, hvor forskubbelsen var vokset til 11 dage,« siger Erling Poulsen.
Det var den danske astronom Ole Rømer, der fik gennemtrumfet det gennem et massivt diplomatisk tovtrækkeri med både Danmark, Sverige, Tyskland og kirken.
\ Så lange er de forskellige typer år
Astronomisk år: 365,24219878 døgn
Juliansk år: 365,25 døgn
Gregoriansk år: 365,2425 døgn
Derfor var år 2000 skudår, men år 1900 ikke
Pave Gregor XIII kom desuden med en revision til den julianske kalender. Den 10 dage lange afvigelse skulle forhindres i fremtiden. Det kunne man undgå med tre skudår færre inden for en 400-årsperiode.
Så han besluttede, at skudår stadig skulle falde hvert fjerde år, men ikke år, der var delelige med 100, med undtagelse af de år, der var delelige med 400. Det var stadig skudår.
Det forklarer hvorfor år 1700, 1800 og 1900 ikke var skudår, men år 2000 var.
Denne gældende kalender kaldes den gregorianske kalender.
LÆS OGSÅ: Sådan fik ugen sine syv dage
Vores kalender er stadig ikke helt præcis
Denne seneste kalenderrevision gjorde årene mere præcise, men der er stadig en lille afvigelse.
»Selvom vi er rigtig tæt på i den gregorianske kalender, er det astronomiske år stadig en anelse kortere end et kalenderår,« siger Erling Poulsen.
Det betyder en forskydning på et døgn i løbet af 3.571 år. Men mon ikke de har fundet en løsning på det inden år 5153?
LÆS OGSÅ: Skudsekund holder Jordens tid på plads
LÆS OGSÅ: Hvorfor starter året 1. januar?
LÆS OGSÅ: Hvorfor vandt 13-måneders-kalenderen aldrig indpas?
LÆS OGSÅ: Hvilken tidsregning brugte man før Kristi fødsel?
\ Kilder
\ Annus Bisextus – skudår
Det latinske udtryk Annus Bisextus er ikke noget frækt. Det betyder skudår.
Annus betyder år, og Bisextus betyder to seksere. Det skyldes romernes avancerede tidsregning. I stedet for at give hver dag et nummer talte de ned til månedsskift og opefter.
Dagene hed altså 3. før marts, 2. før marts., 1. før marts, 1. efter marts, 2. efter marts osv. I skudåret var der to sjette-dage før marts, altså to den 24. Deraf de to seksere.
Annus Bisextus betyder bare året med to sjette-dage. Skuddagen kaldes Dies Bisextus.
