Spændende astronomiske opdagelser, test af ny rumteknologi, en farefuld eksplosion og sågar en landing på en komet. Den første af sin slags, for at det ikke skal være løgn.
Er man rum-interesseret, har 2014 i hvert fald ikke været et kedeligt år.
Her er de største astronomiske begivenheder samlet, så du kan se tilbage og, ikke mindst, skue frem mod nye eventyr i rummet:
Årets største eventyr: Rosetta og Philae
Allerede fra begyndelsen af året vakte Rosetta-missionen opsigt, da rumsonden vågnede op fra en næsten to år lang dvale.
Rosetta havde på sin vej mod kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko været så langt fra Solen, at de store solpaneler ikke producerede nok strøm til at holde alle systemer kørende.
I forbindelse med vækningen d. 20. januar var der stort fokus på den dansk-designede strømforsyning bygget af Terma i Lystrup uden for Århus, der skulle stå sin prøve. Rosetta vågnede uden problemer og begyndte sidste del af sin mere end 10 år lange rejse.
I forbindelse med landingen bragte vi historien: Kometjægeren Rosetta er vågnet
Næste store begivenhed for Rosetta var d. 6. august, hvor Rosetta, som den første rumsonde nogensinde, ville gå i kredsløb om en komet.
Allerede i ugerne op til Rosettas ankomst havde billeder af kometen overrasket forskere over hele verden og frembragt en smule sved på panden hos holdet bag Rosetta. 67P/C-G var nemlig ikke en flot og rund komet, som forskerne havde forventet, men havde nærmest form som en badeand.
Kometen var en kontakt-binær, som sandsynligvis er skabt af to kometer, der er smeltet sammen ved et sammenstød.
Vi bragte i den forbindelse historien: 67P ligner en badeand
Efter ankomsten d. 6. august begyndte Rosetta at kortlægge overfladen af 67P/C-G for at finde et passende sted, hvor den lille Philae kunne lande sikkert.
Philae havde været med Rosetta på hele den lange rejse, men skulle i begyndelsen af november lande på kometens overflade som det første menneskeskabte objekt nogensinde.
Et passende landingsområde blev fundet, og d. 12. november blev Philae sendt ned mod kometens overflade.
Hele landingen blev fulgt intensivt her hos Videnskab.dk.
Philaes dramatiske kometlanding
Alles blik var den dag rettet mod 67P/C-G, men landingsprocessen skulle vise sig at blive mere forvirrende og dramatisk end først troet.
Da de første champagnepropper var sprunget, blev glæden hurtigt erstattet af forvirring, for de harpuner, der skulle holde Philae fast til overfladen, var ikke blevet skudt af. Det viste sig efterfølgende, at Philae havde løftet sig igen efter den første landing, og rumsonden endte med at lande hele tre gange.
I forbindelse med Philaes problematiske landing bragte vi historien: Åh nej! Rosettas ‘landingsraket’ er i stykker
Philae endte med at stå fast i et område i skyggen af nogle klipper, hvilket betød, at rumsonden ikke modtog nok sol til, at solpanelerne kunne holde den i live.
Et par dage efter landingen løb Philae tør for strøm, men forskere håber på at kunne vække den igen til foråret, når rumsonden kan få mere sol.
Der arbejdes stadig på at analysere de data, som Philae samler.
Missionen er dog ikke færdig endnu, da Rosetta fortsat vil følge kometen indtil udgangen af 2015. De første videnskabelige resultater fra Rosetta har allerede set dagens lys, og mest bemærkelsesværdig var opdagelsen af, at det vand, der findes i 67P/C-G, er tungere end vandet på Jorden.
LÆS OGSÅ: Alt for tidligt at konkludere, at Jordens vand ikke kommer fra kometer
Test af Orion-modul bragte os tættere på rummet
5. december testede NASA deres nye modul til bemandet rumfart, det såkaldte Orion-modul.
NASA har selv proklameret, at Orion-modulet skal bringe mennesker længere ud i rummet end nogensinde før.
Orion-modulet er designet, så det kan bringe astronauter ud i deep space, og modulet har plads til flere astronauter, end de fartøjer der bruges i dag.
LÆS OGSÅ: Orion på rejse – men hvorhen?
Opsendelsen skete dog ikke uden problemer, men blev rykket flere gange 4. december, hvor opsendelsen i første omgang skulle have fundet sted. Efter fejl på raketten, stærk vind og en vildfaren båd, valgte man at rykke opsendelsen til dagen efter – og her gik opsendelsen uden de store problemer.
NASA vil i fremtiden foretage flere testflyvninger af Orion og har estimeret, at de vil kunne sende astronauter til Mars i midten af 2030’erne.
Læs mere om NASA’s Deep Space-internet i artiklen: ‘NASA tester det første Deep Space Internet‘.
Forsyningsfartøj eksploderede under opsendelse
Entusiasmen over NASA’s astronomiske fremskridt, som pegede på, at rumturisme måske snart kan blive en realitet, kom dog med en løftet pegefinger. 28. oktober blev vi nemlig endnu engang mindet om, at rumfart stadigvæk er forbundet med stor usikkerhed og livsfare.
Da forsyningsfartøjet Cygnus skulle sendes til ISS med Antares-raketten, skete der nemlig en fejl under opsendelsen, der fik kontrolrummet til at sprænge raketten i luften for at mindske risikoen for skader på det omkringliggende område.
»Ulykker kan ske. Vi taler om meget komplekse maskiner, der kan have uforudsigelige adfærd,« sagde Andrea Gini til LiveScience i forbindelse med ulykken. Hun er chefredaktør for Safety Magazine Space og formand for The International Association for Advancement in Space Safety (IAASS ). Hun tilføjede dog også, at »døden ikke er uundgåelig,« når det kommer til rumfart.
Cygnus skulle være opsendt af den private rumfartsvirksomhed Orbital Sciences og havde forsyninger samt videnskabeligt udstyr om bord.
Dog kom astronauterne på ISS ikke til at sulte af den grund, da der bliver taget højde for, at opsendelser kan gå galt.
Allerede dagen efter blev planlagte forsyninger opsendt fra Rusland.
Læs mere her: ‘Rumraket eksploderer i en enorm ildkugle‘
Et hav af nye exoplaneter
I begyndelsen af året offentliggjorde holdet bag NASAs Kepler mission fundet af over 700 exoplaneter.
Sammen med tidligere og senere offentliggørelser er Kepler nu oppe på at have fundet 996 exoplaneter.
Keplers mission blev midlertidigt afbrudt, da fejl på rumsonden fik NASA til at slutte missionen. Dog har Kepler senere fået en ny mission K2, der fortsat skal lede efter flere exoplaneter.
De mange exoplaneter er dog kun en del af den data, som Kepler har indsamlet. Resten venter stadigvæk på at blive analyseret, så vi vil høre mere fra Kepler-missionen i fremtiden.
Læs om fundet af nye exoplaneter: ‘715 nye exoplaneter er blevet fundet‘
Den største solplet i 24 år
Solen har været meget aktiv i 2014, og i oktober dukkede en stor solplet op.
Den udviklede sig til at være den største solplet set på Solen i 24 år. Solpletten dannede en aktiv region, der fik navnet AR 12192 og endte med at være på størrelse med Jupiter.
Det aktive område nåede at udsende flere store udbrud, heriblandt tre af den kraftigste klasse.
Solpletten var den 33. største, siden man begyndte at observere og nedskrive observationer systematisk i 1874. Siden da har der været talt 32.908 solpletter på Solen.
Dette er blot nogle højdepunkter fra astronomiens og rumfartens verden i 2014.
Tusind tak for et godt år – glæd jer til 2015, der allerede nu tegner til at blive et utroligt spændende år!
