Det mest ekstreme vejr bliver sjældent nævnt - selv i Storbritannien, hvor de ellers er kendt for altid at tale om vejret.
Jorden bliver med jævne mellemrum ramt af kolossale, tsunami-lignende bølger af glohed gas og vilde, supersoniske vinde fra rummet.
Gerningsmanden bag det ekstraterrestriale vejr sidder midt i vores solsystem. Det velkendte billede af vores sol som en enkelt, hvidglødende kugle, der stille og roligt holder på planeterne, er meget langt fra sandheden.
Der er godt gang i Solen.
Solvinden - lige fra 'brise' til 'orkan'
Et af de mest opsigtsvækkende vejrfænomer i rummet er masseudkastning fra Solens korona - som forkortes til CME fra det engelske Coronal Mass Ejection - hvor en stor mængde glohed gas og magnetisk felt slynges ud i rummet med høj fart.
Solen genererer også sin egen vind - solvinden - som spænder lige fra 'briser' til 'orkaner'.
Det hele er dog på en meget større skala - selv en gennemsnitlig solvind er meget kraftigere end noget, vi nogensinde vil opleve her på Jorden, med hastigheder svingende fra en blid 800.00 kilometer i timen til en blæsende 3.000.000 kilometer i timen.
Solvindene bærer en del Solens atmosfære med sig, en gas med en temperatur på mere end 1 million ℃ . bestående af energirige hurtige elektroner, protoner og alfapartikler.
Vindene accelereres langs Solens siralformede magnetfelt, der har sit udspring langt under overfladen, og som strækker sig som fangarme forbi Jorden til udkanten af solsystemet.
Der er svært at lave en 'rumvejrudsigt' og varsle solvindene. Vi ved, at de overvejende har deres udspring i de mørkere, mindre kompakte pletter i Solens atmosfære, der kaldes koronale huller, men vi ved stadig ikke, hvad der ellers forårsager vindene. Og vi har heller ikke en sikker forklaring på, hvordan vindene bliver opvarmet og accelereret.
Alfvén-bølgernes store effekt
Mine kollegaer og jeg var interesserede i de dramatiske vindes underliggende processer.
I en undersøgelse udgivet i tidsskriftet Nature Communications efterforskede vi de kraftige magnetiske bølger, der kaldes Alfvén-bølger, som findes i de regioner, hvor solvinden har sit udspring.
Alfvén-bølgerne får Solens magnetfelt til at svaje frem og tilbage med tusindvis af kilometer i timen og transporterer energi rundt i stjernens atmosfære og ud i rummet.
Alfvén-bølgerne agerer som magnetiske energibærere og er ansvarlige for, at solvinden accelererer til så uhyrlige hastigheder.
For at en Alfvén-bølge kan efterlade sin energi og levere noget af den til vinden (muligvis via bølgernes vekselvirkning med partikler) skal der være nogle særlige omstændigheder til stede. I vores undersøgelse fandt vi, at disse omstændigheder eksisterer - noget man har forudsagt i flere årtier, men aldrig har observeret.
De fremtidige undersøgelser af Alfvén-bølgerne kan måske afsløre, hvor meget energi de giver til solvinden og kan endda gøre os i stand til at forudsige vindhastighederne.
Derfor er vejret i rummet bestemt ikke ligegyldigt
'Rumvejrudsigt' lyder måske som noget langt ude i fremtiden, men bruges faktisk allerede af en række organisationer.
National Grid, der er ansvarlig for det overordnede engelske elnet, bruger dagligt opdateringer for forhindre, at geomagnetiske storme overbelaster elnettet (en stærk geomagnetisk storm i 1989 forstyrrede elforsyningen i den canadiske provins Quebec, så seks millioner mennesker stod uden strøm).
Det er ikke hver dag, at vejret i rummet påvirker vores liv på Jorden, men som vi bliver mere og mere afhængige af teknologi, vil det uden tvivl komme til at have en større effekt.
For nylig er det blevet demonstreret, hvor vidtrækkende konsekvenser det kan have - for eksempel forstyrre radiokommunikationen, beskadige satelitter og forårsage forhøjet stråling på kommercielle flyrejser.
Den britiske regering har sat vejret i rummet på National Risk Register (som vurderer sandsynligheden for og konsekvenserne af civile nødsituationer, red.). I 2014 startede de Met Office Space Weather Operations Centre for at føre tilsyn og evaluere fare.
Rumturister og rumvejrudsigt
Og på længere sigt - hvis vi skal til at være rum-turister, grave miner på asteroider eller tage på udflugter til andre verdener - vil de rejsende og teknologien forlade Jordens beskyttende magnetfelt.
Selvom vejret i rummet kan være farligt, er der måske mulighed for, at vi kan udnytte solvindene til at drive rumfartøjer ved at benytte magnetiske eller elektriske sejl eller endda oplagre noget af dens energi ved hjælp af den såkaldte Dyson-Harrop satellit.
Vores fund er bare et enkelt eksempel på, hvor meget gavn en bedre forståelse af vejret i rummet kan gøre - også selvom der er meget, der skal gøres, før vores varslesevner er helt på højde med vores metrologiske venners.
Meteorologerne bag rumvejrudsigten skal fortsætte med at arbejde på at popularisere det ekstraterrestriale leksikon og skabe opmærksomhed omkring den effekt, det har her på Jorden.
Måske tuner vi en dag ind på rumvejrudsigten for at se, om vi skal tage på udflugt til Mars i morgen.
Richard Morton modtager støtte fra The Leverhulme Trust. Han er tilknyttet Royal Astronomical Society. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
