Vi har lige haft den første dansker i rummet, og nu viser det sig, at det næste store danske rumeventyr kan vente lige om hjørnet.
Den danske rumarkitekt Kristian von Bengtson, der var med til at grundlægge Copenhagen Suborbitals, har sat sig et nyt, ambitiøst mål.
Han vil bygge en raket, der om cirka fem år skal flyve op og spidde en lille pil af titanium fast på Månens overflade.
Projektet hedder Moonspike, og holdet bag har netop åbnet en crowdfunding-kampagne på hjemmesiden Kickstarter med målet om at indsamle seks millioner kroner, der kan holde projektet kørende de første 12-14 måneder.
»Dette er et ingeniør-eventyr ligesom mine tidligere projekter. Det handler om at påtage sig en opgave, som teoretisk set ikke er umulig, men meget svær,« siger Kristian von Bengtson.
Projektet møder moralsk opbakning fra DTU Space, hvor civilingeniør René Fléron har kastet et blik på den tekniske beskrivelse af rumfartøjet.
»Jeg synes altid, det er fantastisk, når mennesker kaster sig ud i ambitiøse projekter. Det lyder spændende, skægt og meget, meget ambitiøst,« siger René Fléron, der selv har været med til at bygge satellitter.
Lasten er på blot et gram
Kristian von Bengtson har tidligere arbejdet for både ESA og NASA. Senest har han været involveret i det hollandske Mars One-projekt, der vil kolonisere Mars. Han er dog nok mest kendt for sit arbejde med amatørprojektet Copenhagen Suborbitals, hvor han i fem år var med til at bygge rumkapsler med det mål at sende et menneske 130 kilometer ud i rummet.
Copenhagen Suborbitals nåede dog kun at sende en prøveraket op i 8,3 kilometers højde med Kristian von Bengtson ved roret, og sidste år forlod han projektet. Alligevel tror han, at han med sit nye projekt inden for få år kan bygge et rumfartøj, der kan nå helt til Månen.
»Vi er ikke en forening, men et firma. Vi har ikke frivillige, men ansatte. 5 år er måske en smule optimistisk. Og så igen. Vi er et lille, dedikeret og fast hold. Der er dog ingen tvivl om, at de juridiske aspekter i dette projekt kan være mere besværlige end de tekniske,« siger Kristian von Bengtson.
Moonspike består udover Kristian von Bengtson af den britiske serieiværksætter Chris Larmour, rumfartsingeniøren Flemming Nyboe, softwareingeniøren Steen Andersen samt omkring 20 raketingeniører.
Projektet er reguleret under det engelske rumagentur, men udviklingen og produktionen af rumraketten vil foregå i København. Planen er at bygge en 22 ton tung raket, der kan løfte et 150 kg transportskib ud i kredsløb om Jorden. Derfra skal rumskibet flyve til Månen og spidde en titaniumpil fast på overfladen. Pilen indeholder en lillebitte last – et hukommelseskort - på blot et enkelt gram. Hukommelseskortet vil primært indeholde navne, billeder, videoer og andet data fra dem, der vælger at støtte projektet økonomisk.
Let brændstoftank bliver vanskelig at bygge
Der er dog lang vej til Månen, og René Fléron fra DTU Space er stødt på tre ting, som kan gøre, at måneraketten ender som en fuser.
Det første potentielle problem er hovedtanken til brændstof i første trin af raketten, der skal bygges af kulfiber, fordi det er et meget let materiale, og det kan vise sig at blive svært.
»Den skal de jo lave selv, tænker jeg, og der ligger noget udviklingsarbejde, før man har lavet en tæt tank af kulfiber, som ikke vejer for meget. Det er lidt tricky,« siger René Fléron.
Det er svært at ramme Månen
Den anden store udfordring bliver selve navigationen til Månen, hvis raketten kommer fri af Jordens atmosfære.
(Illustration: Moonspike)
»De går mange skridt længere, end hvor amatørerne er i dag. De starter ud med at sige, at de i hvert fald vil i lav bane om Jorden, og når de så er i lav jordbane, vil de have en raket med op, der er god nok til at flyve til Månen.«
»En ting er at komme op i lav jordbane. Det kan såmænd være svært nok. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen af de helt amatøragtige raketbyggerier i verden, der har nået til lav jordbane. Selv Copenhagen Suborbitals sigter på det, der hedder parabolflyvning. Altså bare op og ned – de går ikke i kredsløb.«
»Nu skal de så til Månen. Der er 300.000 km derud. Hvis de rammer 0,0001 grad forkert til at starte med, så ryger de forbi Månen. En lille fejl bliver virkelig til en stor afstand, når du kommer frem,« siger René Fléron.
Moonspike har taget højde for det problem ved at lave korrektioner i kursen, når rumfartøjet er undervejs.
»Men hvis du skal kunne navigere undervejs og rette op, kræver det, at du ved meget præcist, hvor du er henne. De har sagt, at de vil sætte nogle 200 gram tunge kameraer på til at navigere med. Det ligner et avanceret GoPro, men spørgsmålet, jeg stiller mig selv, er, om de kan navigere nøjagtigt nok,« siger René Fléron.
Holdet bag skal være dygtige ingeniører
Det tredje, afgørende punkt for René Fléron er holdet bag projektet.
»Copenhagen Suborbitals har i mange år bestået af amatører, og de er ikke i kredsløb om Jorden. Historien viser bare, at det er svært. Hvis det er hardcore ingeniører, så tror jeg på det. Så skal det nok lykkes. Måske ikke om 5 år, men måske om 10 år,« siger René Fléron.
Han mener, at det er fornuftigt, at Moonspike-projektet nøjes med at tage et enkelt gram med i lasten i stedet for at deltage i Google Lunar XPRIZE-konkurrencen, hvor målet er at sende en robotbil til Månen.
»Det tjener deres dømmekraft til ære. Til sammenligning er Google XPRIZE vanvittigt avanceret. Hver eneste gang du skal løfte bare tre kilogram fra Jorden, så skal du bruge 97 kg brændstof.«
»Hvis du skal have en lille robot med, der skal kunne køre på overfladen med en radio og et kamera, der kan sende HD-video live tilbage til Jorden, er det så stort, dyrt og en så sindssygt avanceret mission, at det er helt urealistisk under de her rammer. Der er måske nogle af de amerikanske hold, der kan gennemføre det, men så snakker vi ikke inden for fem år,« siger René Fléron.
Han mener, at det er rigtig flot bare at ramme målet, men han regner dog ikke med, at rumforskere på DTU Space og andre steder vil få ny viden ud af Moonspikes raketbyggeri.
»Når det er sagt, så sker det jo altså også, at forskere lader sig inspirere på et mere overordnet plan. Hvis det lykkes for dem, kan man måske som forsker tænke, hvorfor er vores projekter så dyre? Eller man kunne tænke, at hvis det lykkes at sende noget så billigt af sted, hvad kunne man så have med op, og hvad kunne man undersøge, hvis de gør det igen?« lyder det fra René Fléron.
»Det handler om eventyret. Ikke penge«
På projektets side på Kickstarter.com er der flere billeder, video og en længere beskrivelse af projektet, og det er muligt at støtte projektet økonomisk og til gengæld blandt andet få sine egne digitale data med til Månen.
»Vi har brug for en større sum for at komme i gang. Med almindelig venturekapital ville det være for lang en vej og nok umuligt. På Kickstarter er der større tilbøjelighed til at få støttet projekter, som ikke altid skal have et økonomisk incitament.«
»Vi søger 1 million dollars, og dette beløb vil have os kørende i 12-14 måneder med ansatte og produktion. Alle kan ugentligt følge, hvad vi laver, og når den tid er udløbet, har vi hardware at vise til næste finansielle skridt, som måske er mere klassisk. Uanset det finansielle input, så er det stadig eventyret, det handler om. Ikke penge,« siger Kristian von Bengtson.
