Caroline Herschel (1750-1848) var Englands første professionelle kvindelige astronom.
Hendes bidrag til astronomien er stadig vigtige for feltet den dag i dag. Men selv mange astronomer genkender ikke hendes navn.
De fleste forskere er optaget af de nyeste teknikker, data og teorier inden for deres felt og knap så optagede af historien bag. Astronomer, som mig selv, er ingen undtagelse.
Det var først, da jeg underviste i en introduktion til astronomi, at jeg lærte om Caroline.
I dag, takket være en ny udstilling af hendes studier ved Herschel Museum i Bath, England, vil andre også lære hende at kende.
Hendes historie afspejler ikke kun astronomiens prioriteter, men også hvordan æren bliver tildelt.
En noget uvillig astronom
Caroline Herschel, som blev født i 1750, havde ikke en let barndom.
Et anfald af tyfus resulterede i en stor mængde ar i en ung alder, så hendes familie antog, at hun aldrig ville blive gift og behandlede hende efterfølgende som en ulønnet tjenestepige.
Hun blev tvunget til at udføre huslige pligter, på trods af at hun viste en stor interesse i at lære fra en ung alder.
Hun undslap til sidst sin familie for at følge sin højtelskede storebror William Herschel til Bath i England.
Caroline var i begyndelsen en noget uvillig astronom. Hun blev ikke interesseret i astronomi, før William allerede var godt og grundigt opslugt af emnet.
Selvom hun talte lidt nedsættende om, hvordan hun fulgte med i broderens forskellige interesser, blandt andet musik og astronomi, erkendte Caroline til sidst sin virkelige interesse for at studere astronomiske himmellegemer.
Astronomerne var på dette tidspunkt hovedsageligt interesserede i at finde nye objekter og kortlægge himlen med præcision.
Det var også populært at bruge teleskoper til at lede efter nye kometer og stjernetåger.
William Herschel blev berømt efter opdagelsen af en hidtil ukendt planet, som han kaldte Georgium Sidus til ære for den engelske konge George 3.
William Herschel forvekslede først planeten, som senere blev navngivet Uranus, med en komet.
I begyndelsen af sin karriere arbejdede Caroline som Williams assistent. Hun fokuserede mest på astronomiske instrumenteringsopgaver, som for eksempel at polerede teleskopspejle.
Hun hjalp også med at registrere de systematiske astronomiske observationer og tog omhyggelige noter om Williams observationer. Men så begyndte hun at gøre sine egne observationer.
Første kometopdagelse tilskrevet en kvinde
I 1782 begyndte Caroline at registrere nye himmellegemers positioner i sin egen logbog.
Det var gennem dette arbejde, at hun opdagede flere kometer og stjernetåger.
1. august 1782 opdagede hun en komet - hvilket betyder, at hun var den første, der så den i et teleskop med sine egne øjne.
Det var den første kometopdagelse, der blev tilskrevet en kvinde. Hun fortsatte med at opdage yderligere syv kometer i løbet af de følgende 11 år.
Dengang var det den faktiske observation af et himmellegeme, der berettigede offentlig anerkendelse, så Caroline fik kun æren for de kometer, hun selv så gennem teleskopet.
For alt hendes andet arbejde, som at registrere og organisere alle data fra Williams observationer, fik hun mindre anerkendelse end William.
Da Caroline for eksempel tog alle Williams observationer og kompilerede dem i en fortegnelse, blev de udgivet under Williams navn.
Caroline nævnes kun som 'assistent' i studiet.
Kong George 3. af England aflønnede ikke desto mindre Caroline, som anerkendelse af hendes opdagelser og hendes arbejde som Williams assistent, hvilket gjorde hende til den første professionelle kvindelige astronom.
Senere i livet omorganiserede Caroline de samme optegnelser på en mere effektiv måde, alt efter hvordan praktiserende astronomer, der var interesserede i at lede efter kometer, rent faktisk observerede nattehimlen.
Disse opdaterede optegnelser blev senere brugt som grundlag for New General Catalogue, som astronomer stadig bruger den dag i dag til at organisere stjernerne.
Caroline og William Herschel skabte også det første - dog ikke helt korrekte - kort over vores galakse, Mælkevejen.
Hvem får æren i astronomi?
Anerkendelse for videnskabeligt arbejde inden for det astronomiske samfund er anderledes nu, end det var på Herschels tid.
Faktisk ligner de fleste anerkendte astronomers arbejde Carolines arbejde meget - som registreringer og organisering af data om astronomiske observationer.
Astronomer står kun sjældent foran et teleskop nu om dage, og mange af de vigtigste opdagelser er gjort af teleskoper i rummet. Men astronomerne skal stadig være i stand til at forstå alle data fra disse teleskoper.
Optegnelser som dem, Caroline lavede, er vigtige værktøjer.
De fleste mennesker i dag har ikke hørt om Caroline Herschel. På trods af at hun har flere astronomiske himmellegemer - og endda en satellit - opkaldt efter sig, har hun ikke samme navneanerkendelse som de andre af hendes samtidige astronomer.
Noget af den manglende anerkendelse skyldes sandsynligvis, at hendes bror modtog al æren for sine optegnelser.
I dag ville astronomerne give dem begge æren.
Blot én i en lang række af kvinder, der blev forbigået
Caroline Herschel er blot én i en lang række af kvindelige astronomer, der ikke modtog den anerkendelse, de fortjente, og hvis arbejde blev brugt til at retfærdiggøre priser til mandlige videnskabsmænd i stedet.
Spørgsmålet er ikke kun begrænset til det 18. århundredes videnskab, men fortsætter også gennem moderne astronomi. Jocelyn Bell Burnell, der opdagede den første radiopulsar, blev snydt for Nobelprisen i 1974, og prisen blev i stedet givet til hendes ph.d.-vejleder.
Selvom astronomien er nået langt siden det 18. århundrede, skal astronomer stadig tænke grundigt over, hvordan man retfærdigt kan anerkende de mennesker, der deltager i videnskabelige opdagelser.
At anerkende bidragene fra astronomer som Caroline Herschel er et lille skridt i retning af at tildele æren, hvor den rent faktisk bør blive tildelt.
\ Kilde
Kris Prados profil (USC Dornsife College of Letters, Arts and Sciences)
