Drømmer du nogensinde om at gå en tur på en planet i et fremmed solsystem?
Det kommer nok ikke til at ske lige foreløbig. Den nærmeste exoplanet, Proxima Centauri b, ligger 4,25 lysår væk.
Hvis du tog afsted med Voyager 1 i morgen tidlig, ville det tage 73.000 år at tilbagelægge de 40,2 billioner kilometer.
Fortvivl ikke. Med NASAs nyåbnede rumrejsebureau er det muligt at ‘besøge’ tre exoplaneter hjemme fra din egen computer eller smartphone.
Når du ikke kan komme til exoplaneterne, må exoplaneterne jo komme til dig.
Guldlokplaneter med muligheder for liv
Det interaktive rejsebureau er en del af NASAs Exoplanet Exploration Program. Programmets formål er at finde planeter i fremmede solsystemer og undersøge, om de har betingelser for liv.
De tre planeter, der indtil videre er tilgængelige i rejsebureauet, er Trappist-1d, Kepler-16b og Kepler-186f. Og de er ikke tilfældigt udvalgt. De ligger alle i den beboelige ‘Guldlokzone’.
Det vil sige, at planeterne kredser om deres sole i tilpads afstand til at have betingelser for flydende vand og dermed liv, som vi kender det på Jorden. Ikke for varmt, ikke for koldt, men lige tilpas – præcis ligesom Guldlok kan lide sin grød.
I vores eget solsystem er det kun Jorden, der ligger i den beboelige zone. Vores nærmeste exoplanet, Proxima Centauri b, ligger også i den beboelige zone, men den er til gengæld plaget af voldsomme soludbrud, der for længst har grillet alle planetens potentielle beboere.
På Kepler-186f er græsset altid rødere
Første stop på det interaktive planethop er Kepler-186f. Det var den første exoplanet, NASA opdagede, der ligger i den beboelige zone.
Planeten er cirka på størrelse med Jorden, og med en afstand på 550 lysår er det den af de tre exoplaneter, der ligger længst væk.
Man ved ikke, om planeten har flydende vand og dermed betingelser for et planteliv. Hvis planeten har planter, så er deres fotosyntese muligvis påvirket af de rødspektrede stråler fra den røde dværg Kepler-186 i solsystemet.
Det kan have udstyret plantelivet med en farvepalette, der er helt anderledes end den grønne, vi kender fra Jorden.
For at have vand og liv skal Kepler-186f have en atmosfære, der kan holde vanddampe inde. Det ved vi ikke, om planeten har, og derfor er det muligt at til- og fravælge atmosfæren, når man ‘besøger’ planeten.
Noget andet, der gør Kepler-186f særlig, er planetens bundne rotation. Det betyder, at planetens ene side altid vender mod solen i en evig dag, mens den anden side er henvist til en evig, iskold nat.
Fænomenet kan skabe voldsomme vejrmønstre. Vores nabo Proxima Centauri b har også bunden rotation.
\ Læs mere
I Kepler-16 er din skygge aldrig alene
Næste stop går til Kepler-16b, der ligger 200 lysår væk. Planeten er på størrelse med Saturn og består af en blanding af gas, is og sten.
I solsystemet Kepler-16 har alting to skygger. Solsystemet har nemlig to sole, ligesom den fiktive planet Tatooine fra Star Wars. Planeten Kepler-16b er det første bekræftede eksempel på en såkaldt ‘cirkumbinær planet’ – altså en planet i kredsløb om to sole i stedet for én.
Den beboelige zone i solsystemet Kepler-16 er bæltet mellem 55 og 106 millioner kilometer væk fra de to sole. Med en afstand på 104 millioner kilometer klarer Kepler-16b sig med nød og næppe inden for i varmen.
Selvom planeten ligger i Guldlokzonen er mulighederne for liv dog alligevel smalle på den store gas- og iskæmpe. Hvis planeten har måner, kan der være bedre livsbetingelser på én af dem. Derfor kan du ikke opleve Kepler-16b fra planetens egen overflade, men fra en hypotetisk måne.
På Trappist-1d har du fødselsdag hver 4. dag
Sidste stop er exoplaneten Trappist-1d. Den er en smule mindre end vores egen planet. Med en afstand på små 40 lysår ligger den lige i vores eget ‘kosmiske nabolag’.
Trappist-1d kredser om den røde dværg Trappist-1. Solen er så kold, at den beboelige zone ligger meget tæt på.
Herinde, i exoplaneten Trappist-1d’s bane, tager det kun 4,04 jord-dage at færdiggøre en tur rundt om solen. Med andre ord kan man nå at fejre fødselsdag 90 gange i løbet af et enkelt jord-år, hvis man opholder sig på Trappist-1d.
Exoplaneten er den tredje planet i solsystemet Trappist-1. De næste tre planeter – Trappist-1e, Trappist-1f og Trappist-1g – ligger også inden for den beboelige zone.
