Omkring 40 lysår herfra kredser mindst fem planeter rundt om stjernen 55 Cancri. Den inderste af dem, 55 Cancri e, er nu blevet undersøgt nærmere ved hjælp af rumteleskopet Spitzer, og det er lykkedes et hold europæiske astronomer at tage temperaturen på planeten.
Den viser sig at være varm. Nattesiden har en temperatur i omegnen af 1.100 grader celsius, mens dagsiden er op til 1.300 grader varmere, fremgår det af en videnskabelig artikel i tidsskriftet Nature.
Det mystiske er, at temperaturen ikke er højst i det område, der vender lige mod stjernen. I stedet ser det ud til, at et område cirka 41 grader længere mod øst har varmerekorden på planeten.
»Der må være en cirkulation af en eller anden art. Der må være noget, der flytter varmen,« forklarer Lars Buchhave, der er lektor på Center for Stjerne- og Planetdannelse under Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
55 Cancri e er dobbelt så stor som Jorden
55 Cancri e er interessant, fordi den hører til kategorien super-Jorde – exoplaneter, der er en del større end Jorden, men mindre end de ubeboelige gaskæmper i vores solsystem.
I diameter er planeten knap dobbelt så stor som Jorden, og den har en masse svarende til otte gange Jordens.
Den er lidt under 18 timer om at komme en gang rundt om sin stjerne, som den er meget tættere på, end Jorden er på Solen.
Planeten er i bundet kredsløb, hvilket vil sige, at den altid vender samme side mod sin stjerne. Derfor er det ikke underligt, at den er varmere på den side end på den modsatte side.
Til gengæld kræver forskydningen af det varmeste punkt en forklaring, og forskerne har to bud.
Lavastrøm eller varme vinde
Enten er der tale om en planet uden en atmosfære, og så er det varme område et hav af lava. En kæmpemæssig østgående strøm af tyndtflydende lava kan forklare fænomenet.
Eller også har planeten en atmosfære, og så er det vinde, der flytter rundt på varmen – dog på en måde, så varmen ikke fordeles jævnt på hele planeten, men kun flytter sig på dagsiden.
»Det mest sandsynlige scenarie er nok, at der er vinde i atmosfæren, der flytter rundt på varmen. Men det er lidt mærkeligt, at den kan have en atmosfære, når den er så tæt på sin stjerne og bliver kraftigt bestrålet af den,« siger Lars Buchhave.
Klippen fordamper måske
Men måske er det en særlig form for atmosfære, der simpelthen består af klippe, der er fordampet fra den varme overflade på dagsiden. Dampe af silikater kunne flytte rundt på varmen.
De varme vinde ville dog ikke nå helt over på nattesiden, for her er temperaturen lavere, så den fordampede klippe ville kondensere. Det ville regne med klippe.
Lars Buchhave hælder mest til den forklaring, og hvis den er rigtig, bliver 55 Cancri e kun endnu mere spændende:
»Så har man mulighed for direkte at observere, hvad planeten er lavet af. Det kunne være spændende, hvis det kunne lade sig gøre. Det kunne måske være muligt med en atmosfæremåling, som man kan foretage med fremtidige instrumenter som dem, der skal op med rumteleskopet James Webb.«
En supervarm super-Jord som 55 Cancri e kan altså røbe sin sammensætning, hvis atmosfæren består af fordampet klippe.
Med kommende teleskoper kan det nemlig blive muligt at måle atmosfærens bestanddele, for med dem kan man måske opfange og analysere det stjernelys, der trænger igennem atmosfæren.
Endnu er teleskoperne ikke gode nok til det trick, men det kan ændre sig allerede i 2018, hvor det amerikanske rumteleskop James Webb opsendes.
Til den tid vil vi sikkert blive meget klogere på 55 Cancri e og dens underlige varme plet.
