Lige siden månelandingen i 1969 har vi haft ambitioner om at rejse længere ud i verdensrummet.
Hvis det i 1969 - i rumfartsteknologiens spæde barndom - lykkedes os at lande på Månen, skulle vi vel også have kapacitet til at lande på vores røde naboplanet i år 2021?
Hvorfor har vi ikke sendt mennesker til Mars? Forskning.no, Videnskab.dk's norkse søstersite, spurgte Svein-Erik Hamran, professor ved Institut for Teknologisystemer ved Universitetet i Oslo.
Sammen med NASA har han været med til at udvikle det seneste rumfartøj, roveren Perseverance, der patruljerer Mars' overflade.
Her er fem grunde til, at vi endnu ikke har besøgt vores røde nabo.
1. Der bliver ikke investeret så meget i rumfart som før
Rumkapløbet mellem Sovjetunionen og USA førte til massiv investering i rumfartsteknologien i 1960'erne.
Det bragte ikke bare amerikanerne til Månen, det gav dem også et enormt teknologisk forspring.
Under Apollo-programmet blev der udviklet ny elektronik og teknologi, som ville være gavnlige for mange rumrejser i nyere tid.
»Måske allerede efter månelandingen kunne amerikanerne have fortsat med at udvikle den teknologi, der kunne have bragt os til Mars,« siger Svein-Erik Hamran.
Hvis man var fortsat med at bruge lige så mange penge på rumfartsteknologien, som man brugte i løbet af rumkapløbet, som resulterede i månelandingen, havde vi nok allerede været der, vurderer han.
2. Udfordrende og dyr rejse
Der er mange problemer, som skal løses, før vi kan sende mennesker til Mars.
Planeten har hverken ilt i atmosfæren eller flydende vand. Det betyder, at vi skal have det med os for at overleve.
Og det er meget dyrt at sende så stor en last ud i verdensrummet.
»Det er i bund og grund overkommelige problemer, man har teknologien til at løse, men det er meget dyrt,« konstaterer Svein-Erik Hamran.
At sende store mængder ilt, mad og vand op til Mars koster penge. Mange penge. Og det skal gøres på det rigtige tidspunkt.
Selve rejsen til Mars tager mellem syv og ni måneder.
Mars bruger to Jord-år på en runde rundt om Solen. Derfor går der to år mellem hver gang Mars er i gunstig afstand fra os til en tur dertil.
Lige nu er Mars nogenlunde på den modsatte side af Solen i forhold til os.
3. Vil påvirke den menneskelige krop
Derudover er det ikke godt at sige, hvad der vil ske med menneskekroppen, hvis den bliver udsat for vægtløshed i så lang tid.
Astronauterne vil blive udsat for lav tyngdekraft i ni måneder hver vej.
Derudover er de nødt til at vente mindst to år, før Mars igen er i en gunstig position, hvis de har tænkt sig at vende tilbage til Jorden.
Når man er vægtløs, behøver musklerne ikke at arbejde mod tyngdekraften for at holde kroppen oppe. Derfor bliver astronauter ofte svagere efter at have tilbragt lang tid i rummet.
På rumstationen har man studeret, hvordan kroppen bliver påvirket af så svag tyngdekraft over tid, men vi ved simpelthen ikke med sikkerhed, hvad der kan ske i løbet af flere år i vægtløs tilstand, ifølge Svein-Erik Hamran.
4. Ubeboelig overflade
Der er ikke nødvendigvis så mange geologiske farer ved at opholde sig på Mars.
Der er hverken jordskælv eller aktive vulkaner på planeten, men med faste, jævne mellemrum fejer støvstorme hen over overfladen.
Når støvstormene opstår, skal astronauterne holde sig indendørs. De skal da have bygget noget, der kan give dem ly for stormen. Det er lettere sagt end gjort, når man er to år væk fra nye materialer, hvis noget går galt, forklarer Svein-Erik Hamran.
Astronauterne vil også blive udsat for stærk stråling fra både Solen og rummet under deres rejse til og ophold på Mars.
Temperaturen på overfladen kan variere mellem mindre end 100 minusgrader og behagelige 20 plusgrader, afhængigt af årstiden og hvor på planeten man befinder sig.
De rovere, vi har sendt til Mars, lander som regel omkring planetens ækvator, hvor forholdene ofte er bedst. Men heller ikke her er der is eller vand, der kan give ressourcer til astronauterne.
»Marginerne på Mars er meget små, der skal meget lidt til, før noget går galt,« siger Svein-Erik Hamran.
5. Ikke brug for mennesker på Mars for at udforske muligheder for liv
Selvom vi har brugt store summer på at sende rovere til marts, er det intet i forhold til, hvad det ville koste at sende et menneske.
Maskinerne gør også meget af det samme, som et menneske kunne gøre på den røde planet, mens fjernstyret teknologi og robotteknologi udvikles i hastig fart på Jorden, ifølge Svein-Erik Hamran.
Han tror, at de fjernstyrede rovere i fremtiden vil blive meget mere avancerede.
Langs polerne på Mars er der frosset vand, og der er endda mistanke om, at der er flydende vand længere mod syd.
NASA arbejder i øjeblikket på et nyt instrument, de kalder ‘Ice Mapper’, som forsøger at kortlægge isen på Mars ved hjælp af fjernstyrede radarer.
»Jeg kan ikke se nogen egentlig grund til, at en menneskelig ekspedition til Mars vil kunne forbedre vores liv på Jorden,« siger Svein-Erik Hamran.
Den nye rover Perseverance, som Svein-Erik Hamran selv har været med til at udvikle, kører lige nu rundt på Mars og indsamler stenprøver.
Det vil være én af de første muligheder, vi har for at få fysiske prøver fra Mars tilbage til Jorden, så vi kan analysere dem.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
