Politik i tallenes vold
Priserne i supermarkedet er ofte "skæve". F.eks. koster spegepølsen 19,95 kr. og ikke 20 kr. Noget lignende gør sig gældende for skatter. Og det kan der være en god grund til. For forbrugere og vælgere falder for de skæve tal.

Tal påvirker politikerne og borgernes opfattelse af politik. Et enkelt decimal kan ændre forståelsen. (Foto: Colourbox)

Tal påvirker politikerne og borgernes opfattelse af politik. Et enkelt decimal kan ændre forståelsen. (Foto: Colourbox)

 

Politik handler om at sætte tal på verden. Det kan være skattesatser, afskedigelser, offentlige udgifter eller størrelsen på vækstpakker.

Samtidig er meget af den offentlige debat om politik præget af nøgletal om politikernes resultater. Det kan være arbejdsløshedsprocenter, skoleranglister, tilfredshedsundersøgelser eller væksten i bruttonationalproduktet.

Politik og tal hænger altså uløseligt sammen.

Tallenes betydning er imidlertid et overset forskningsemne inden for statskundskaben. Det vil sige, vi interesserer os ikke for, hvilke effekter tallene i sig selv har på borgere og politikere.

Der er for eksempel stort set ingen interesse for, hvordan borgerne opfatter politiske tal i den offentlige debat. Endnu mindre er interessen for, hvordan politikerne kan bruge politiske tal til aktivt at påvirke den offentlige opinion.

Priserne i supermarkedet og "priserne" i kommunen

Den manglende interesse for tal står i skarp kontrast til nogle af statskundskabens "søstervidenskaber".

I psykologien er der en lang tradition for at undersøge, hvordan mennesker opfatter og bruger tal.

I markedsføringsforskningen finder man uendelige mænger af studier, som undersøger, hvordan priser præsenteres bedst muligt. De fleste vil genkende denne forskning fra de daglige indkøb i Netto, hvor forbløffende mange priser er "skæve", dvs. placeret under heltal eller runde tal. Dette gælder for de fleste varetyper. Mælk til 6,95 kroner, en bil til 89.900 kroner eller et hus til 1.900.000 kroner.

Markedsføringsforskningen forklarer dette med, at skæve priser øger salget. Som forbrugere bombarderes vi med information, og vi knytter derfor vores forståelse af verden til simple pejlemærker og beslutningsregler, som gør det muligt for os at vælge til og fra.

Derfor har vi tendens til at skære tal væk i stedet for at runde op, når vi er i supermarkedet. Dette betyder ofte, at vi ignorerer tallene efter kommaet i prisen. For eksempel vil 19,95 oftest huskes som "19 kroner" og ikke som "20 kroner". Den opfattede pris vil derfor være mindre end den faktiske. 

Hvad har alt det her med statskundskab at gøre? Hvis supermarkeder kan bruge tal til at styre forbrugerne købeadfærd, så kunne man måske forvente at politikerne på sammen måde kan bruge politiske tal til egen fordel.

Vi kan forvente, at politikerne har interesse i at få negative tal, som for eksempel skatter, underskud og gæld, til at se så små ud som muligt. Samtidig bør politikere forsøge at få positive tal som visse udgifter, investeringer og vækstrater til at se så store ud som muligt.

Djævlen ligger i detaljen

I en undersøgelse har jeg derfor kigget på, om politiske tal er inspireret af priserne i supermarkedet. I politik fungerer skatter som en slags priser. De færreste mennesker bryder sig om at betale skat, men det er et nødvendigt onde for at finansiere de offentlige udgifter.

Asmus Leth Olsen er post.doc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han arbejder i krydsfeltet mellem politisk psykologi og studiet af den offentlige sektor med et særlig fokus på eksperimentelle metoder.

Jeg kigger derfor på, hvordan kommunerne siden 1972 og til 2006 har valgt at sætte deres indkomstskattesatser. Den kommunale indkomstskat er en af kommunernes vigtigste indtægtskilder. Skattelovgivningen bestemmer, at byrådet kan sætte den kommunale indkomstskat indtil første decimal efter kommaet. For eksempel 20,3 procent.

Decimalerne er netop nøglen til at forstå, om politiske tal er inspirerede af priserne i supermarkedet. Det kræver dog lidt detektivarbejde at forstå sammenhængen.
Hvis politikerne beregner et udgiftsniveau uden hensyntagen til skattedecimalerne, så vil alle skattedecimaler optræde med samme sandsynlighed blandt danske kommuneskatter.

Omvendt kan man forvente en overrepræsentation af skæve decimaler, hvis politikerne - ligesom supermarkeder - ønske at mindske opfattelse af, hvad borgerne betaler for den offentlige service.

Resultaterne viste, at langt flere kommuneskatter ender med "9" end tilfældet ville være, hvis decimalerne var valgt tilfældigt. For eksempel forekommer kommuneskatter, der ender med "9", næsten tre gange så hyppigt som kommuneskatter, der ender på "1".

Faktisk viser det sig, at "19,9 procent" er den hyppigst anvendte skattesats i den undersøgte periode. Dette kunne tyde på, at der ikke er så langt fra supermarkedets priser til den lokale skatteprocent. 

Undersøgelsen kan dog ikke direkte vise præcis hvorfor, der er denne overrepræsentation af skæve skatter. Det er oplagt, at politikerne har en interesse i at få skatterne til at se så små ud som muligt. Men det kan ikke siges med sikkerhed, at det er derfor. Det kan også skyldes nogle mere ubevidste processer eller budgetinput fra embedsværket.

 

Snubler borgerne over "politiske tal"?

Spørgsmålet er så bare, om borgerne falder for de politiske tal, ligesom forbrugerne falder for priserne i supermarkedet. For at undersøge, hvordan borgerne oversætter politiske tal, foretog jeg en række eksperimenter med over 3000 repræsentativt udvalgte danskere.

I et af eksperimenterne skulle deltagerne vurdere, hvordan en unavngiven skole klarer sig på baggrund af gennemsnitskarakter for skolens afgangselever.

I eksperimentet blev nogle oplyst, at skolen har fået 7,0 i snit, mens andre blev oplyst, at skolen havde fået for eksempel 5,9 i snit og så videre. Resultaterne viste, at borgerne alene vurderer skolerne ud fra karakteren før decimalet.

Det vil sige,  en skole med et karaktergennemsnit på 6,9 blev ikke vurderet bedre end en skole med et snit på 6,0. Først når skolerne får 7,0 bliver den pludselig vurderet som langt bedre.

Der er altså en tendens til, at vi ignorerer decimalerne - selv når vi tager stilling til velkendte tal såsom skolekarakterer.

Tal betyder ikke kun noget for priserne i supermarkedet og vores opfattelse af dem. Tal påvirker også politikerne og borgernes opfattelse af politik. Vi er kun lige begyndt at forstå hvordan.
 

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.