Professor Timo Kivimäki har i dag meddelt, at han ikke vil anke den dom på fem måneders fængsel, han har modtaget i byretten for overtrædelse af straffelovens paragraf 108 (den milde spionage paragraf).
»På baggrund af Timo Kivimäkis beslutning, planlægger vi nu et møde med ham. Kivimäki har været suspenderet fra universitetet siden januar 2011, hvor anklagen mod ham blev bekendt for universitetet. Københavns Universitet afventer om anklagemyndigheden vil anke dommen til landsretten,« fastslår dekan Troels Østergaard Sørensen fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet hvor Kivimäki er ansat.
Kivimäki har accepteret en dom om ulovligt at have videregivet oplysninger, som han har fået i kraft af sit arbejde. En stadfæstet dom kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Ifølge tjenestemandslovens skal en tjenestemand ‘samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.’ Tilsvarende decorum-regler gælder for universitetets overenskomstansatte. Når der foreligger en endelig afgørelse, vi universitetet sammen med Kammeradvokaten vurdere, om Kivimäki fortsat kan være ansat på universitetet.
Universitetet har været i dialog med PET om reglerne for forskernes kontakt med fremmede ambassader og har orienteret om det internt bl.a. på universitetets intranet. PETs chef Jacob Scharf er samtidig blevet indbudt til et stormøde for interesserede forskere.
Læs også på Videnakab.dk