I de sidste ti år har politikerne haft stort fokus på udsatte boligområder og bekæmpelse af de såkaldte ghettoer – blandt andet ved at give boligorganisationer og kommuner en række nye værktøjer, der skal skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i de almene boligområder. Det skriver sfi.dk
SFI har undersøgt brugen af de forskellige redskaber i 1.127 boliger. Resultatet viser, at redskaberne især bliver brugt i afdelinger med sociale udfordringer som mange ledige beboere og mange beboere på overførselsindkomster.
Ifølge forskernes analyse tyder det på, at fleksibel udlejning bidrager til at fastholde ressourcestærke beboere i udsatte boligområder. Undersøgelsen viser desuden, at boligafdelingernes forretningsførere generelt er glade for redskaberne – især i boligafdelinger med sociale udfordringer.
Men ikke alle redskaberne anvendes i lige stor udstrækning. Eksempelvis er det ikke lige populært i boligafdelingerne at afvise arbejdsløse til fordel for ressourcestærke lejere, da mange boligafdelinger mener, det er et redskab, der direkte udelukker folk.
Læs også: Ghetto-indvandrere bliver selvstændige