Ghetto-indvandrere bliver selvstændige
Flere indvandrere end danskere er selvstændige erhvervsdrivende. Smidighed i det offentlige ville føre til endnu flere selvstændige.

Lysten til at blive iværksætter er meget større hos indvandrere i ghettoområder end hos etniske danskere. Det viser ny forskning fra RUC. (Foto: Colourbox)

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har sammen med en stribe af regeringens ministre netop fremsat den ghetto-plan, som blev varslet i statsministerens tale ved Folketingets åbning.

Regeringen vil ghettoerne til livs en gang for alle, og om nødvendigt jævne dele af bebyggelserne med jorden.

I en ny forskningsrapport fastslår forskere, at der er et uudnyttet vækstlag i ghettoerne.

For iværksætterånden blandt indvandrere er langt højere end blandt danskere, og det skyldes ikke kun, at indvandrerne ikke kan få job eller er lavt uddannede.

Mange af dem vil rent faktisk helst være selvstændige. Det viser rapporten fra RUC om iværksætteri i ghetto-områder som Gellerupparken, Vollsmose, Mjølnerparken og Tåstrupgård.

Men der er stadig en række barrierer, for lige som alle andre opstartere har indvandrere også brug for vejledning. Men de har brug for en helt anden slags vejledning end danskere.

»Der er jo ikke tale om den typiske ressourcestærke iværksætter. Det vigtige er, at de, der har iværksætterlysten, kan realisere den. Mange indvandrere er ikke for godt inde i dansk standardlovgivning og kommunikation med myndighederne. Derfor kunne man med fordel indsætte et mellemled mellem etniske iværksættere og myndighederne,« siger rapportens hovedforfatter professor John Andersen fra By, Plan og Proces på Roskilde Universitetscenter.

Det mellemled kunne fungere som sparringspartner og være med til at fremme en overordnet politik for lokalområderne.

»Det, vi taler om, er ikke klassisk iværksætterrådgivning. Det er en gråzone mellem social-, arbejdsmarkeds og integrationspolitik,« siger John Andersen.

Han nævner virksomheden Nyvirk i Århus, der hjælper etniske iværksættere med rådgivning, og som er involveret i Bazar Vest.

»I Århus er der sådan noget som Bazar Vest, som nogle mener, er forfærdeligt og burde jævnes med jorden, men som andre mener, er et godt afsæt for indvandrere til at skabe små virksomheder,« siger John Andersen.

Shawarma-markedet er dækket

Samtidig har indvandrere det også med at klynge sig sammen i de samme små brancher - og både grønsags-, shawarma og kioskbranchen kan godt begynde at virke lidt overfyldt, og i virkeligheden er der måske heller ikke længere grund til at nøjes med de brancher. For efterkommere er generelt bedre uddannede end deres forældre.

»Det er vigtigt at åbne efterkommerens øjne for nogle horisonter, som forældrene ikke ser,« siger John Andersen.

I regeringens ghetto-plan er der afsat 20 millioner til oprettelse af jobcentre i ghettoerne.

Det er vigtigt at åbne efterkommerens øjne for nogle horisonter, som forældrene ikke ser

John Andersen, professor, RUC

Rapporten viser, at kun hver fjerde selvstændige indvandrer bruger sin uddannelse i forbindelse med virksomheden.

Derfor er der et vækstpotentiale i forhold til at starte virksomheder i brancher, som man er uddannet til.

Indvandrere er også i højere grad uddannet inden for tekniske fag end danskere.

Blandt andre tyrkiske og libanesiske indvandrere har en overvægt af selvstændige, mens danskere har meget få selvstændige i familien.

Bistandsregler blokerer initiativ

Forskerne mener, at det offentlige med fordel kan tage hensyn til, at indvandrere typisk har meget få økonomiske ressourcer, når de starter virksomhed, men til gengæld har en stor social kapital i form af mange familierelationer.

En af de ting, der står i vejen for iværksætteri blandt indvandrere, er risikoen for at miste det økonomiske fundament fuldstændig.

I samme øjeblik de indregistrerer et CVR nr., er de ikke længere berettiget til bistand.

»Dette peger på overvejelser om at se på ændringer i loven, der gør det muligt for indvandrere og andre i en overgangsperiode at modtage overførselsindkomst, samtidig med at de starter op som selvstændige. Dvs. en model for gradvis udfasning fra kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag,« skriver forskerne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.