KORT NYT FRA DANMARK
Forskere fra Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet har lagt sjældne håndskrifter på nettet – blandt andet islandske sagaer og lovsamlinger. Det skriver ku.dk
Normalt er det kun forskere, der har adgang til de håndskrevne værker. Men da værkerne har en stor historisk værdi og i øvrigt er fascinerende at kigge på, har forskerne besluttet at gøre det muligt for menigmand at bladre i skrifterne online.
Lektor på instituttet, Anne Mette Hansen, er initiativtageren bag projektet. Hun har, ledsaget af en studentermedhjælper, affotograferet hver enkelt side i skrifterne og sat dem sammen som e-bøger efterfølgende.
Resultatet af deres møjsommelige arbejde er blevet til hjemmesiden haandskrift.ku.dk.
Udover selve skrifterne indeholder hjemmesiden en masse baggrundsinformation om skrifternes fremstilling, genre, illustrationer, brug og bevaring.
Læs også:
‘Danske Lov’ 1241 – derfor var Jyske Lov landsdækkende
Vikingerne brugte hekse i krig
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
aa