Håndskrift afslører løgn
Forskere kan nu analysere sig frem til, om en person lyver i en skrevet sætning. Metoden kan enten supplere eller direkte erstatte en løgnedetektortest, lyder det fra universitetet i Haifa.

Computersystemet ComPET består af en bærbar computer og en slags skriveplade, som registrerer hånden og pennens bevægelser. Det bliver hele tiden opdateret med nye detaljer i takt med forskernes større erfaring med håndskriftanalyse. (Foto af opfinderne Sara Rosenblum og Tamar Weiss fra universitetet i Haifa)

Computersystemet ComPET består af en bærbar computer og en slags skriveplade, som registrerer hånden og pennens bevægelser. Det bliver hele tiden opdateret med nye detaljer i takt med forskernes større erfaring med håndskriftanalyse. (Foto af opfinderne Sara Rosenblum og Tamar Weiss fra universitetet i Haifa)

Det lyder umiddelbart som en plat afart af håndlæsning, men den skulle være god nok. Israelske forskere kan rent faktisk se på din håndskrift, om du taler sandt eller lyver, når du skriver en sætning.

Sådan lyder meldingen fra Israel, hvor et hold forskere har udviklet et computersystem, der analyserer skrivebevægelser, som er meget svære at kontrollere bevidst.

Løgnere skifter stil

Den digitale detektiv måler blandt andet, hvor lang tid kuglepennen hænger i luften og bliver brugt på papiret, hvor hårdt den trykker og længde og højde på hvert pennestrøg.

Forskerne har fundet ud af, at håndskriften skifter udtryk, når en person skriver sætninger, der ikke passer.

Resultaterne bliver først offentliggjort til november i tidsskriftet Applied Cognitive Psychology, men forskerne mener ifølge en pressemeddelelse fra forlaget Wiley-Blackwell, at computersystemet har potentiale til enten at supplere en klassisk løgnedetektortest eller til helt at afløse den.

Håndskrift sladrer om sygdom

Opdagelsen kommer efter lang tids forskning i håndskrift ved universitetet i Haifa under ledelse af Sara Rosenblum, ph.d. og centerleder ved fakultet for socialvelfærd og sundhedsvidenskab.

Forskerne startede med at udvikle deres computerbaserede analyser for at finde ud af, om håndskrift kunne fortælle om sygdomme.

Resultaterne er løbende offentliggjort - eller ved at blive offentliggjort - i videnskabelige tidsskrifter og viser blandt andet, at forskernes selvudviklede computersystem ComPET kan afsløre forskellige stadier af Alzheimers, finde børn med motoriske problemer samt børn med ADHD - og i øvrigt kan afsløre, om børnene bruger medicin eller ej.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk