Alvorlige hjertetilfælde er forskningens seneste beskyldning mod stort-sælgende rygestopmedicin.
Medicinalgiganten Pfizer afviser foreløbig alle beskyldninger mod virksomhedens supersællert, rygestopmidlet Chantix.
Det er i Danmark kendt under navnet Champix. Tusindvis har brugt det.
Chantix/Champix er en receptmedicin, som er udskrevet til millioner af rygere, og det er det bedst sælgende præparat af sin art som ikke nikotin-holdig.
I 2007 advarede det europæiske Lægemiddelagentur om, at Champix-pillen kan føre til selvmord.
I den forbindelse kom det frem, at Champix i præparatets første tre kvartaler i Danmark alene var solgt til knap 20.000 nye rygere, som ønskede at stoppe rygningen.
Nu viser et nyt forskningsresultat fra Canada, omfattende 8.200 personer, at præparatet kan give alvorlige hjerteproblemer hos folk, som aldrig har haft den slags symptomer.