KORT NYT FRA UDLANDET:
Et nyt studie viser, at regelmæssig fysisk aktivitet forbedrer børns kognitive evner og hjernefunktioner, skriver The Atlantic og Psychology Today. Dermed kan fysisk aktivitet hjælpe børn med ADHD, som netop kæmper med disse udfordringer.
»Fysisk aktivitet er en investering med et meget højt udbytte for alle børn men især for dem med opmærksomhedsproblemer eller hyperaktiv adfærd. Børnene bliver bedrer til at fastholde fokus, deres arbejdshukommelse bliver bedre og de får en bedre kognitiv fleksibilitet,« siger forskeren bag undersøgelsen professor Charles Hillman til The Atlantic.
Det nye forskningsresultat er udkommet i Pediatrics. Tidligere undersøgelser har også vist, at motion har en gavnlig effekt hos børn med autisme. Det får psykiatriforsker på Harvard University John Ratey til at konstatere i artiklen hos Psychology Today at:
»Selv meget lidt motion forbedre humøret og de kognitive præstationer, fordi fysisk aktivitet får hjernen til at producere dopamin og serotonin på samme måde som ADHD-medicin som for eksempel Adderall gør.«
Læs også:
ADHD og autisme kan opdages allerede før 2 års-alderen
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ibp