Langt de fleste af de voksne danskere der har usunde kost-, ryge-, alkohol- og motionsvaner, ønsker at lave om op deres vaner.
Nye tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser ifølge instituttets nyhedsbrev, at 80 procent af de voksne med usunde vaner, gerne vil leve sundere.
Blandt dem som siger, at deres form er dårlig eller mindre god, ønsker 81,7 % at være mere fysisk aktive.
Blandt dem, der ryger hver dag, vil 74 % gerne holde op, og blandt kvinder som drikker over 14 genstande alkohol om ugen og mænd som drikker over 21 genstande om ugen, ønsker 27,8 % at nedsætte eget alkoholforbrug.
Tallene er fra den seneste nationale sundhedsprofil, der bygger på et repræsentativt udsnit af den voksne befolkning, og som har resultater på både nationalt, regionalt og kommunalt plan.