Når man lufter ud, så forsvinder flere af bakterierne i rummet. Normalt stiger antallet af mikrosvampe også, men ikke om vinteren. Det mindsker sandsynligvis risikoen for inflammation i luftvejene, skriver Det Nationale Forskingscenter for Arbejdsmiljø.
Indenfor er mikroorganismer mistænkt for at give hovedpine, allergi og luftvejssygdomme som astma, bronkitis og infektioner i luftvejene.
Det lyder banalt, men udluftning ser altså ud til at gavne mod disse tilstande, viser et nyt ph.d.-studie.
Resultaterne af studiet viste, at svampe i indeluften primært kommer udefra, men om vinteren kommer der ingen svampe ind, så der kan man roligt åbne vinduerne.
Til gengæld er antallet af bakterier afhængigt af vores egen aktivitet i boligen, og dem kan vi få ud gennem udluftning.
Mængden af støv afspejler også, hvor mange bakterier, der er i indeluften, så det kan være en god idé at holde øje med det.
Studiet er gennemført som en del af et større studie om indeklima og sundhed.
Læs også på Videnskab.dk:
Skal man skrue ned for radiatoren, når man lufter ud?