Sundhedstesten ’apgradscore’ af nyfødte, der laves umiddelbart efter barnets fødsel, kan ikke bare afsløre problemer med helbredet nu og her men også indikere, om barnet vil få svært ved at begå sig i skolen, når de engang når teenage-alderen. Det viser et omfattende studie af svenske børn, skriver Livescience.com.
Forskerne kiggede på 877000 svenske børn og sammenlignede deres skolekarakterer med deres apgarscore og deres almene helbredstilstand efter fødslen.
Apgrartesten er en 10-punkts skala, der viser, hvor meget pleje og behandling en nyfødt har brug for efter fødslen. Jo lavere barnet scorer, des mere hjælp behøver det.
Forskerne fandt, at der er en sammenhæng mellem at have en apgarscore under syv og have indlæringsvanskeligheder senere i livet.