KORT NYT FRA DANMARK:
Ny forskning fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at gravide ikke behøver være bange for at tage den kvalmestillende medicin metoclorapis af frygt for, at det kan skade fostret. Det skriver jp.dk.
Ved hjælp af de nationale sundhedsregistre har forskerne identificeret alle danske gravide fra 1997 til 2011 og blandt dem har de identificeret 45.000 kvinder, som har brugt metoclopramid på et givent tidspunkt i graviditeten. Det svarer til 3,7 procent af alle gravide.
Forskerne fandt intet belæg for bivirkninger som følge af at bruge det kvalmestillende middel.
Der var ingen øget risiko for alvorlige misdannelser, spontan abort, og dødfødsel. Der var heller ingen tegn på øget risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt eller afvigende fostervækst.
Artiklen bliver publiceret på onsdag i det anerkendte amerikanske lægetidsskrift Jama.
SSI-forskerne har også tidligere i år publiceret en artikel med beroligende nyt til de kvalmeramte gravide: Midlet ondansetron kunne heller ikke kobles til flere spontane aborter, dødfødsler eller misdannelser.
Læs også:
Sådan undgår du at blive køresyg
Læger får tømmermænd af natarbejde
Gravide: Pas på alkohol trods ny forskning
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
cpp